Først var der Uriasposten, som forsøgte, og nu er det Helle M. Brix og Lars Hedegaard, som forsøger. Men damn, det lykkes ikke for dem. På Sapphos hjemmeside har Helle og Lars sat en artikel op; “Fremtrædende muslimer støtter Muammar Gaddafi i sag om dødsdømte bulgarere“.
Hmm…hvor i mine sandalers navn har de to fundet min støtte til den libyske diktator Muammar Gaddafi? Overskriften er så misvisende, at det ikke overrasker mig, eftersom det er jo Helle og Lars, som har skrevet den artikel. Hvem kender ikke Helle og Lars’s kamp mod Islam og muslimer, og de ultra-islamofobiske bøger, de har skrevet. Deres kammeratskab i Giordano Bruno selskabet, Trykkefrihedsselskabet og kontakten til en vis “fløj” hos de kristne fundamentalister i USA….deres kamp mod muslimer og Islam kan man læse mere om på www.humanisme.dk, så vil man kunne forstå deres bevæggrunde.
Kære venner, prøv at dramatisere det lidt yderligere, kunne I i det mindste ikke kæde mig sammen med en anden diktator fra Mellemøsten, nu hvor I skulle kæde mig sammen med en diktator, hvorfor lige den ældgamle Gaddafi!
Helle og Lars skriver på sappho:
Latifi, der ifølge egne oplysninger er færdiguddannet læge om cirka tre år, synes ikke at have medlidenhed med sin udenlandske kollega og sygeplejerskerne.
“Synes ikke at have”….er det bedste I kunne komme efter! Synes, tro, formode m.m. holder ikke i retten og slet ikke i jeres artikel. Til jeres oplysning skal man have håndfaste beviser for at dokumentere noget. Hvis I to var journalister på et dagblad, ville redaktøren aldrig lade jeres artikel blive passeret igennem, da den baseres på formodninger og ikke-faktuelle oplysninger. Og det ved Lars jo udmærket godt!
Som det første har jeg medlidenhed med de over 400 børn, som fik den grusomme skæbne at blive smittet af HIV. Tænk på deres fattige familier, som I to ikke “synes” at have nogen som helst form for medlidenhed med. Hvem der er skyldig i at sprede HIV til disse børn, er op til retten at afgøre, om det er sygeplejerskerne, lægerne, familiemedlemmer eller andre. Og billedet er sat op i denne sammenhæng, at de libyske kvinder skal nok fange dem, som har stået bag denne forbrydelse. Forbrydelsen er den værste af sin art i Libyen, og i jeres artikel kan man slet ikke finde sympati for disse børn og deres familiemedlemmer.
For det andet hvis sygeplejerskerne eller lægen er blevet tortureret under fængselsopholdet, så strider det imod Islams principper og menneskerettigheder, og de som har gjort det, burde have deres straf for det. De ansvarlige burde ikke slippe for det, da min religion og mit forbillede, Profeten Muhammad (fvmh), fortæller mig, at fangerne altid skal behandles på retfærdigvis. Hvis der begås uret mod dem, så skal de forurettede have lov til at køre sag mod de personer, som har forbrudt sig mod de indsatte og loven. Det er disse principper, som jeg efterfølger og ikke de principper, som var gældende i Abu Ghraib-fængslet. Jeg minder ikke at have læst, at Helle og Lars nogensinde har taget afstand fra begivenheder i Abu Ghraib-fængslet!
For det tredje så overrasker det mig meget, at Helle og Lars ikke kritisere Nicolas Sarkozy. Efter løsladelsen har den nye præsident vist åbenhed overfor Libyen, han burde med det samme indføre sanktioner mod landet i stedet for at række hånden ud til Muammar Gaddafi, når man hører, hvad sygeplejerskerne har været igennem. Hvorfor er der intet angreb mod Sarkozy i Helle og Lars’s artikel?
Helle og Lars kan fortsætte deres skovtur ude i ørkenen…i det mindste kan jeg dog takke dem og Uriasposten for, at de giver mig mere opmærksomhed, det har bloggen brug for. SÅDAN!