Moderne planetarisk viden i Koranen

Først og fremmest er det værd at nævne at dynamiter, bomber og eksplosioner ikke var velkendte fænomener for 1500 år siden i det tilbagestående nomadesamfund i Arabien. Alligevel behandles fornyeligt opdagede sjerners eksplosioner, som i dag ses med moderne satellitter, og universets udvidelse i Guds åbenbaring til menneskeheden i Koranen.

I 1990 blev Hubble-rumteleskopet, der blev opkaldt efter astronomen Edwin Hubble, opsendt på grundlag af rødforskydningen, og det blev herefter fastslået, at galakser bevæger sig væk fra hinanden, og dermed afsluttede diskussionen om, hvorvidt universet var statisk eller dynamisk. Hans opdagelse førte til et paradigmeskift, og selv Albert Einstein måtte ændre i sin relativitetsteori og kassere Den Kosmologiske Konstant. Einstein beskrev senere arbejdet med denne konstant som sin “største fejltagelse”, eftersom det var troen på det statiske univers, som forhindrede ham i at blive den, der forudsagde universets ekspansion. Hubbles lov er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi og udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er konstant og proportional med disses afstand fra jorden. Loven formuleredes først af Edwin Hubble og Milton Humason i 1929 efter observationer over en periode på næsten 10 år. Den anses for at være den første observationsmæssige basis for paradigmet om det ekspanderende univers, og er et af de oftest citerede beviser for gyldigheden af teorien om Big Bang.

Den grundlæggende iagttagelse indenfor galaksernes udvidelse og en dybere undersøgelse af den kosmiske baggrundstråling tyder på, at universets dele engang eksisterede meget tæt på hinanden. Dette fænomen, at universet udvider sig, er allerede blevet behandlet i Koranen, som blev sendt ned til universet som et barmhjertigt mirakuløst lys. Videnskabsmænd har i flere århundreder brugt deres liv på at fundere over universet og kommet med forskellige proklameringer omkring dens sande natur, som er beskrevet i Koranen:

“and Verily, this Quran is in the Mother of the book before Us, indeed Exalted, full of Wisdom.” (Quran, 43:4)

 “And it is We Who have constructed the heaven with might, and verily, it is We Who are steadily expanding it.” (Qur’an, 51:47)

Ingen stjerner lever for evigt, og selv vores egen sol, når den har opbrugt alt sin kerneenergi, vil ekspandere sig til en kæmpe rød stjerne og uden nåde sluge alle planeter omkring sig i en kæmpe ophedet orgie. Stjernen vil nu eksplodere i en supernova, og gasserne kan nu bidrage til dannelsen af nye stjerner. Dette fænomen kaldes en planetarisk nebualea og består af interstellar støvskyer, hydrogengas og plasma. Se billeder taget fra Hubble teleskopet. Selv dette fænomens udseende er blevet beskrevet i Koranen:

“And when the heaven splitteth asunder and becometh rosy like paint. Which then of the bounties of your Lord will you deny?”  (Quran, 55:37-3

“We will soon show them Our signs in the Universe and inside them selves, until it will become quite clear that this is the truth. Is it not sufficient as regards your Lord that He is a witness over all things?” (Quran, 41:53)

         

Kilder: Wikipedia, Answering Cristianity, Hubblesite.