Lars Hedegaards næse vokser og vokser…
4 08 2007Imens der fra islamofobernes side lyder høje råb om, at imamerne taler med to tunger, burde de overveje at pege fingrer af den velkendte Lars Hedegaard. I Berlingske Tidende har han desværre fået møvet sig ind på en plads i Groft Sagt, og folkens se lige hvilke løgne han udspyr til højre og venstre, her er den fulde analyse og kommentar af blogejeren taget udfra Raapil unblogged:
… mens det for længst er blevet lærerne forbudt at slå på eleverne, er det omvendte blevet meget almindeligt. Således viser en ny undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, at hver fjerde folkeskolelærer har fået tæsk eller er blevet truet med det.Det er mange flere end for ti år siden, og lærernes rådsnare formand Anders Bondo Christensen har en løsning, nemlig at der skal være flere lærere i klasserne ad gangen. Forslaget støttes af formanden for Skole og Samfund, hvis navn Groft sagt har glemt, men det kommer nok igen, da han altid siger noget, når han bliver spurgt.Også Groft sagt finder Bondos ide værd at overveje. Hvis der f.eks. er 1,2 lærere pr. elev i hver undervisningstime - eller 12 lærere, for hver 10 elever - vil det blive sværere for de sidstnævnte at forberede overfald på lærerne, uden at det bliver bemærket. Uheldigvis kan man ikke forhindre den slags angreb, da lærerne ikke må bruge fysisk magt, men noget kan man måske udrette ved at appellere til elevernes sans for fairness: Slå aldrig på en forsvarsløs, kan lærerne råbe i kor.
Men skal det virkelig batte, bliver lærerne nødt til at gøre som deres medborgere i den vestlige verden plejer, når de udsættes for vold. De bør spørge sig selv: Hvad har vi gjort for at nedkalde denne skæbne over vore hoveder? Hvorfor hader de os så meget? Er det i øvrigt ikke sådan, de plejer at anskue lignende problemstillinger, når de en gang imellem får fred til at undervise?
Det er et usædvanligt groft stykke, Lars Hedegaard her leverer. Jeg tøver ikke med at fastslå, at der er tale om propaganda, ikke satire, og at Hedegaard i den tvivlsomme disciplin nærmer sig goebbelske højder.Uden skyggen af bevis postulerer han, at praktisk taget al volden mod lærere begås af ‘tosprogede’, og uden nogle som helst reflektioner antager han, at volden grunder sig i et ‘had til Vesten’. Men Hedegaard har åbenbart ikke følt det nødvendigt at tage et kig på den rapport fra Casa, som ligger til grund for svadaen. Her står ellers ganske klart, atEndelig viser de høje tal for lærere, der har været udsat for vold eller trusler
nemlig 24 %, at langt de fleste tilfælde forekommer i folkeskolens specialklasser eller i amtskommunale specialskoler.Størsteparten af de mange lærere, som har været udsat for vold eller trusler om samme, underviser således slet ikke i ordinære folkeskoleklasser, men i specialklasser eller særlige amtslige tilbud. Det billede af en klasseværelsets kampzone, som Hedegaard fremmaner, er mildest talt langt ude.Mit kendskab til den slags specialklasser er desuden, at de ikke rummer særlig mange ‘etniske børn’, hvorfor vi må formode, at de elever, som truer og slår lærerne, og som ifølge Hedegaard “… hader os så meget”, altså mestendels er danske børn - blot nogle af dem med særlige problemer, som det hedder.
Selvom en stor del af de tosprogede elever udgør en gruppe med deres egne udfordringer, så er det ikke primært dem, der slår og truer lærerne. Se Casas opgørelse nedenfor:

Herfra anbefales det Lars Hedegaard - hvis Berlingske Tidende en dag skulle finde på at afskedige ham - at søge ny stilling her. Vi anbefaler også Berlingske at nedlægge den underlødige Groft sagt-spalte, og det har skam intet at gøre med, at vi ønsker at knægte ytringsfriheden og lukke munden på politiske modstandere.Men som et af landets største dagblade må den lunkne og konfliktsky Berlinger trods alt være en slags garant for kvalitet og ikke lade sig misbruge som propaganda-redskab for hysteriske, fhv. trotskister som Lars Hedegaard.
Ellers kan folk om 40 år med god ret fremhæve, at Berlingske Tidende i år 2007 - som regeringsavisen i en anden bananrepublik - tillod, at løgn og bedrag i spalterne bidrog til etnisk had og konflikt. Der kan såmænd være gode grunde til, at folk går rundt og hader hinanden, men man behøver vel ikke ligefrem at hælde løgnens benzin på det opblussende bål?













Ifølge det citeret fremgår ingen omtale af tosprogede elever.
Hvorfra har Raapil denne små patologiske obsession, der manifesterer sig ved alle emner bliver set gennem i en Don Quijotisk prisme?
Hedegaards røv kedelig indlæg er intet angreb på etniske minoriteter, ej heller et forsvar for den vestlige civilisation men blot endnu en stemme i den ældre generations evige klagesang om “ungdommen af i dag…”
Men hvis det nu var endnu et angreb på etniske minoriteter så er Raapils forsvar noget hullede, da han bygger det på frekvensen af tosprogede elever i specialklasser. Hvor han dog tager det forbehold: “Mit kendskab til den slags specialklasser er desuden, at de ikke rummer særlig mange ‘etniske børn’…”
Heldigvis behøver vi ikke at forlade os på Raapils personlige, og må vi konkluderer manglende, kendskab, da der rent faktisk føres statistik på området. Observer venligst:http://www.clh.dk/rapport/specialundervisinng/index.html:
“Det kan konstateres, at der er en klar overrepræsentation af tosprogede elever, som er visiteret på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, som dækker over børn, som er intellektuelt funktionshæmmede. Der er endvidere en betydelig overrepræsentation af elever fra Tyrkiet og Pakistan.”
Ærbødigste hilsner
David
@DavidH: Hvis du skal manipulere, så lad være med selv at vedlægge links, der afslører dine manipulationer. Du havde nemlig glemt at tage den første paragraf med:
På baggrund af Centrets undersøgelse af antal tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning kan det sammenfattes, at der på landsplan kun er en marginal forskel i antallet af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning i forhold til folkeskolen. Det kan dog konstateres, at der er en klar overrepræsentation af tosprogede elever, som er visiteret på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, som dækker over børn, som er intellektuelt funktionshæmmede. Der er endvidere en betydelig overrepræsentation af elever fra Tyrkiet og Pakistan.
Og hvis du mener, at Hedegaard blot er en gammel stodder, der er sur på ungdommen generelt, hvorfor skriver han så:
Men skal det virkelig batte, bliver lærerne nødt til at gøre som deres medborgere i den vestlige verden plejer, når de udsættes for vold. De bør spørge sig selv: Hvad har vi gjort for at nedkalde denne skæbne over vore hoveder? Hvorfor hader de os så meget?
Der er vist ingen tvivl om, hvem det er, Hedegaard er sur på.
To ord: inkompetente lærere!
Kompetente lærere skyder ikke skylden på manglende resultater på børnenes etniske baggrund eller en hel religio. Kompetente lærere spørger sig selv: hvad kan JEG gøre?
Hedeslag beskylder islam for det hele, mens han frikender lærerne, der siden Ritt blev undervisningsminister har præket laissez-faire mentalitet og groft svigtet lærerens rolle i classroom management.
Derfor har mine forældre sat mig i privatskole fra 3. klasse, og derfor har jeg selv sat mine børn i privatskole fra børnehaveklasse.
Sjovt nok hører man stort set aldrig om problemer med vanskelige børn på privat- og friskoler…..
Så vidt jeg kan se, skyder han skylden på venstrefløjens tendens til selvhad, men mine ord får nok ikke lov at komme til live på denne censur-blog.
Hedegaards ord rammer fantastisk præcist på lærerstandens mentalitet, at Raapiil og HL straks råber Ulv, er måske bare sigende for deres paranoide sindelag.
PS: Har Helen hørt om begrebet ytringsfrihed?
Raapil:
Det minder mig om debatten tilbage i firserne og halvfemserne. “Udlændinge og indvandrere er ikke mere kriminelle end danskerne generelt.” skriv Arne Notkin tilbage i 1989 i WeekendAvisen. 15 år senere og vi ved noget helt andet. Det tragikomiske er at folk som dig og ligesindede altid skal argumentere imod logikken. “Hvis indvandrene i gennemsnit er mere kriminelle end danskerne, så er de det ihvertfald ikke i skolen!”. Altså come on! Skal vi vente 15 år igen før i er kommet frem til hvad sund fornuft og logik kan fortælle på 2 sekunder? Man ser at lærerne flygter fra Nordgaardsskolen i Gellerup(Det samme med Egedalsskolen og andre skoler i Brabrand). Men nej nej! See no evil, hear no evil!
@Safia
“Sjovt nok hører man stort set aldrig om problemer med vanskelige børn på privat- og friskoler…..”
Mine børn går også i en privat skole.
Når du sjældent eller aldrig hører om problemer med vanskelige børn her, er det fordi 1. de potentielt vanskelige kommer ikke ind (skolen visiterer ungerne og deres forældre) 2. de ryger ud når det passer skolen 3. det er ikke en offentlig opgave, så medierne har intet fokus på det.
Vanartede unger er ikke lærernes ansvar, men forældrenes. Lærerne skal undervise, ikke opdrage ungerne til ordentlige manerer, det skal de kunne inden de kommer. At læreren i større og større grad bliver nødt til at varetage opdragerens rolle, er bl.a. en sørgelig sidegevinst ved samfundets individualisering, hvor forældrene i større og større grad prioriterer arbejde og sig selv, mens børnene ser multikanals TV og inspireres af det.
Det er ikke underligt at der færre der ønsker at blive lærer. Politikerne betragter dem som en slags skraldemænd der skal tørre op hvor der spildes af dem selv og forældrene. Og så skal de findes sig i at svines til samtidigt.
mb, det er en myte at privat- og friskoler ikke optager vanskelige børn eller børn med specialbehov; naturligvis gør de det - jeg har selv undervist specialelever med den forskel, at de blev “normale” elever efter et års tid. Ingen er for dum til at kunne lære at stave, regne, begå sig og læse; dumme børn går nemlig ikke i skole!
I folkeskolen derimod ender specialelever tit som årelange specialelever. Hvorfor mon? Hvem har det overordnede ansvar for det? Ifølge Hedeslag er det børnene selv (!) men han er jo også gammel trotskist.
Jeg har arbejdet som lærer/underviser i 8 år et par dage om ugen og jeg har A L D R I G mødt en elev, som jeg ikke har kunnet lære noget! Og jeg har A L D R I G mødt en elev, der bruger bandeord imod en lærer eller nægter at rette sig efter lærerens anvisninger.
Hvorfor kan børn i de københavnske folkeskoler hverken stave eller regne efter 9. klasse? Er det børnenes skyld? DUH…!
Lærerne har ikke hele ansvaret, men når et barn befinder sig i det offentliges varetægt i 6-8 timer hver dag, 5 timer om ugen, lur mig om ikke lærerne og skolesystemet har en finger med i spillet; det kaldes voksenansvar.
Kan man ikke klare jobbet, må man søge stilling andre steder. At være lærer kræver en helt anden social indstilling, end den jeg oftest møder hos folkeskolelærere, desværre. Det er ikke at rakke folk ned, det er at tage dem i nakken og ryste dem vågen.
Var jeg Bertel Haarder, så ville jeg stille krav om forbedrede faglige og sociale resulater indenfor et år - ellers får skoleleder og personale fyringsseddel, lidt a la det private erhvervsliv. Så skal du bare se, hvor hurtigt folkeskolen kan forandre sig til det bedre…!
Og mht. opdragelse, så tager du fejl, når du siger, det ikke er en skoles opgave. Skolen skal i samarbejde med forældrene indlære børn socialt ansvar; det står i folkeskoleloven.
Jeg fatter ikke de lærere, der står og griner fjoget, når en elev skriger: Luder!
Hvorfor kan folkeskolelærere ikke klare sådan en situation?
Er de ikke uddannede nok?
Er de ikke motiverede eller evner de ikke at motivere deres elever til god opførsel i skolen?
Man kan i hvert fald I K K E give et barn skylden for sin opførsel; den SKAL regulæres af voksne, der kan finde ud af det.
Det farligste for vores børn i den danske folkeskole er ikke deres baggrund, men at vi overlader vores børn til inkompetente pædagoger. Regningern, som de autonome ynder at sige det, kan sendes til Ritt.
Safia:
“Og jeg har A L D R I G mødt en elev, der bruger bandeord imod en lærer eller nægter at rette sig efter lærerens anvisninger.”
Jamen så har du jo netop ikke mødt møgunger! Indiviualiseringen er i mine øjne problemet. Forældre der ikke kan sige nej, eller som ikke orker at sige nej.
mb:
“Det er ikke underligt at der færre der ønsker at blive lærer. Politikerne betragter dem som en slags skraldemænd der skal tørre op hvor der spildes af dem selv og forældrene. Og så skal de findes sig i at svines til samtidigt.”
Det samme er politiet. De får også en ringe løn, svines til, er samfundets skraldemænd, udsættes for vold og kommer konstant i stressede situationer. Men sjovt nok kan rigspolitiet vælge og vrage mellem kompetente og motiverede ansøgere.
Kramperen, jo jeg HAR skam mødt møgunger. Pointen er bare, at jeg og mine kolleger på de privatskoler, jeg arbejdede på, aldrig har ladet “møgungerne” lukke møg ud, mens de var på skolen.
@kramperen
Hvad vil du sige med det - at polititjansen er et kald ?
Så vidt jeg ved sorteres der en del politiaspiranter fra under uddannelsen, så det med det kompetente lyder flottere end det er, og ligesom lærerne bliver de heller ikke hængende i jobbet så længe som for 20 år tilbage. Jeg kender selv både 2 yngre betjente og 2 yngre lærere der er holdt op inden for de sidste 2 år. De sidste 2 havde ingen disciplinære problemer, de syntes bare at glæden ved jobbet var forsvundet.
Sygeplejersker er ude i noget lignende.
@Safia
Jeg skrev ikke, at alle privatskolerne ikke optog vanskelige unger, men at de visiterer dem og også sorterer. Og det ved jeg 100% sikkert at de gør. De drøner dem også ud hvis der er for meget vrøvl. Det kender jeg eksempler på. Bl.a. derfor har folkeskolen mere at kæmpe med.
Men visse skoler har måske ikke råd til at sige nej eller smide dem ud.
Der hænger jo ikke sammen, at de københavnske skoler skulle have ringere lærere end andre skoler, uden at skolerne samtidigt var ringere - årsagen må du jo så pege på (det kunne jo så være fordi en del af skolernes børn og forældre var mindre attraktive, læs: mere udfordrede).
Skolerne ligger endda tættere på seminarierne, og københavn er generelt attraktivt for de fleste, så hvorfor kbh skulle tiltrække dårlige lærere. Hvorfor skulle disse skoler tiltrække dårligere ledelse?
Din opfordring til Bertelbassen om at fyre dem der ikke lever op til endnu flere krav inden for et år, er morsom. Der er i forvejen udsigt til lærermangel. Men så kommer du nok op på mere end et par dages undervisning om ugen.
Naturligvis skal børns opførsel reguleres af voksne, men forældrene har lissom haft børnene i 6-7 år til det indledende arbejde inden de kommer i skole - der har været tid nok. At forvente at en lærer skal bruge hovedparten af undervisningstiden på at rette op på det, er ikke rimeligt, heller ikke overfor de andre i klassen. Ikke destomindre er det hvad mange lærere siger at de gør. Og nogen af dem holder op af den årsag.
Selvfølgelig findes der dumme børn i varierende grader, understimulerede børn, børn med genetiske defekter og børn med andre spændende diagnoser. Mange af dem går på specialskoler - især hvis forældrene indrømmer at der er et problem, og at expertise er godt.
Dumme børn kan f.eks gå her: http://www.frederiksgaard-skole.dk/
Selv dybt handicappede børn har skolepligt. De går f.eks her: http://www.geelsgaardskolen.dk , og mongolerne går f.eks her: http://www.marjatta.dk/
Det kan da godt være at du har undervist specialelever på en privatskole med held.
Men hvad siger det om nogenting ? Det gjorde min kone også da hun ingen uddannelse havde. Det er som oftest klasser med meget få elever, nogen gange 1 til 1 undervisning, og er en hel anden situation end at have 30 kulturelt og/eller socialt udfordrede unger, der ikke har gjort sig klart hvorfor de går i skolen (tit har forældrene heller ikke).
Lars Hedegaard og hans kampfælle Helle Merete Brix er flere gange blevet grebet i at lyve - se f.eks. her:
http://www.modspil.dk/politik/anti_islamister_grebet_i_vildledning.html