Skrevet af Helen Latifi, stud.med.
Nu hvor jeg troede, at lektor Helle Lykke Nielsen (HLN) var blevet bedre til at fordybe sig i videnskabelige artikler med tiden, var nok denne måneds fejlagtige antagelse. Minsandten bevidner jeg endnu engang et indlæg skrevet af HLN, hvor hun fremturer udsagn om et stigende antal af ulykker under den muslimske hellige måned, Ramadanen, men denne gang i Jyllands Posten1 i stedet for Ugeskriftet For Læger2.

Kilde: TV2
HLN’s kronik får straks journalist Martin Kjær fra Metroexpress til at sluge hendes oplysninger råt, og redaktionen sætter det oven i købet på forsiden af avisen uden at forholde sig nogenlunde kritisk til hans kilder3. Efter at imam Fatih Alev har kontaktet journalisten via mail, finder jeg ud af, at Martin Kjær ikke har læst kilderne grundigt igennem, som HLN udleverer i sit indlæg. Journalisten henviser til to artikler på Internettet, den ene eksisterer slet ikke, og den anden er skrevet af en uvidenskabelig kilde. En så sjusket metodik indenfor medie- og journalistikbranchen får ikke Metroexpress til at virke pålidelig, og dette er beklageligt for avisens ellers så gode omdømme.
I det efterfølgende vil jeg indledningsvis kommentere kilderne, som HLN har opsummeret. For god forskningsmæssige redelighed vil jeg starte med at sætte spørgsmålstegn ved, om artiklerne i virkeligheden er peer-wieved? Hvis det ikke er tilfældet, kan indholdet som regel ikke accepteres som troværdigt. I løbet af min studietid som medicinstuderende er jeg blandt andet blevet trænet i at forholde mig kritisk til de medicinske publicerede artikler, da man som forsker let kan blive betalt af virksomheder, der har en vis interesse i, at undersøgelser bliver manipuleret, således at de passer ind i virksomhedens dagsorden. Det må HLN forhåbentligt også have stødt på under sit karriereforløb, vil jeg mene.
Som kommende fagperson kan og vil jeg ikke godtage alt videnskabelig publicerede peer-viewed artikler fuldhjertet, såsom denne videnskabelig artikel, som jeg stødte på, ”The effect of the fast of Ramadan on accident and emergency attendances”4. I denne artikel har forfatterne lavet en populationsbaseret undersøgelse, hvor der er observeret en højere incidens af skaderelateret indlæggelser af muslimer under Ramadanen målt i forhold til ikke-muslimer. Undersøgelsen mangler i sin helhed en helbredsstatus og alder på testpersoner, som må siges at influere mærkbart på forsøgsresultaterne, idet disse er væsentlige faktorer i helbredsundersøgelser.
Netop disse manglende oplysninger får min kritisk sans til at løfte øjenbrynet og betvivle disse forskeres pålidelighed eller rettere sagt, at HLN som fagperson burde være mere omhyggelig og bruge sin viden til at sortere, hvad der er videnskabelig redelig og uredelig. Men HLN er jo heller ikke uddannet indenfor medicinske videnskab, derfor vil jeg råde hende til at holde sig til de humanistiske og samfundsmæssige emner, og som hun selv skriver i Jyllands Posten ”Nu er jeg ikke læge..”, ja, lige netop!
Jeg bemærkede desuden, at HLN har refereret til undersøgelser i sit indlæg i Ugeskrift for Læger (nr.6, 2007) vedrørende muslimske patienters helbred under Ramadanmåneden. Efter at have læst videnskabelige artikler om lignende emne5, lægger jeg mærke til, at testpersonerne i disse artikler, grundet deres uvidenhed omkring de islamiske retningslinjer, undgår at tage deres daglige ordineret medicin for bl.a. epilepsi og diabetes. Jeg undrer mig derfor, at der laves forskning i dette fænomen, eftersom det jo ikke er påfaldende pudsigt, at disse testpersoner er til fare for andre og dem selv, hvis de underkender deres sygdom.

Til gengæld kan jeg jo som fastende muslim glæde mig over, at jeg kardiovaskulært står stærkt under Ramadanmåneden, da HDL og apoprotein A1 niveauet i blodet stiger, samtidig med at LDL niveauet nedsættes6. Derudover er der påvist i en 6 årig lang casestudie på skadestuen i Ankara Numune Hospital, Tyrkiet, at der blev fundet en lavere prævalens af koronar hjertesygdomme under Ramadanen7. Resultater af disse fysiologiske undersøgelser er for mig et tegn på, at jeg med god samvittighed kan faste, samtidig med at der også eksisterer et psykosocialt og spirituelt aspekt i at tilbringe måneden i stilhed og refleksion.
Eftersom fedme har været et højlydt debatteret emne i samfundet de sidste 20 år, vil jeg opfordre de nysgerrige til at prøve at faste en enkelt dag og lade sig dermed med god vilje nyde en chokoladekage hen imod aftenen, når fasten brydes.
Velbekommen.
Fodnoter:
1 ”Må man kritisere ramadanen?” af Helle Lykke Nielsen, Jyllandsposten den 13. september 2007
2 ”Arbejdsulykker under Ramadanen” af Helle Lykke Nielsen, Ugeskrift For Læger nr.6, 2007
3 ”Faste kan udløse ulykker” af Martin Kjær, Metroexpress den 17. september 2007
4 ”The effect of the fast of Ramadan on accident and emergency attendances” skrevet af E J Langford, M A Ishaque, J Fothergill, og R TouquetAccident and Emergency Department, St Mary’s Hospital, London, UK,publiceret i Jornal Of The Royal Society of Medicine. 1994 September; 87(9): 517–518
5 “A population-based study of diabetes and its characteristics during the fasting month of Ramadan in 13 countries” af Salti I m.fl., published by American Diabetes Association, 1978
6 “Ramadan fasting: relation to atherogenic risk among obese Muslims”, The Journal of the Egyptian Public Health Association 2004;79(5-6):461-83.
7 ”Is there any effect of Ramadan fasting on acute coronary heart disease events?”, International journal of cardiology 1999 Jul 31;70(2):149-53
Seneste Attacks