Dagens billede: Nørrebronx

31 12 2007

Her er dagens billede, livet på Nørrebronx :-)

Tryk på billedet

billedeghetto1.jpg

www.takeus.dk





Skønhed=lykke?

31 12 2007

Selvom der ligges så stor vægt på skønhed i vores samfund er dette ikke lig med lykke. For meget fokus på det ydre, kan være skadelig for sjælen og kan i sidste ende lede til, at kvinden føler sig mindre værd. Dette er bla. én af grundene til, at Islam påbyder slør til kvinderne, da Islam vil destruere sexobjektiv følelsen hos kvinderne, som fører til at kvinden undermineres som menneske med følelser, drømme og tanker. Jeg har selv følt det på min egen krop, hvordan det føles før jeg blev praktiserende muslim (eller stræber efter at være det). Jeg var så ulykkelig over, at folk ikke kunne se hvem jeg i virkeligheden var. Herren har virkelig været barmhjertig overfor os (og mig). Lovpriset være Ham.

Som Herren siger i Koranen:

“He it is Who makes you travel by land and sea; until when
you are in the ships, and they sail on with them in a pleasant
breeze, and they rejoice, a violent wind overtakes them and the
billows surge in on them from all sides, and they become certain
that they are encompassed about, they pray to Allah, being
sincere to Him in obedience: If Thou dost deliver us from this,
we will most certainly be of the grateful ones.” (10:22)

“But when He delivers them, lo! they are unjustly rebellious
in the earth. O men! your rebellion is against your own
souls– provision (only) of this world’s life– then to Us shall be
your return, so We will inform you of what you did
. (10:23)”





Hvordan finder jeg livets essens?

30 12 2007

Skrevet af Helen Latifi 

Jeg har mistet mit sande jeg. Her vil mange nu stå af og undre sig over, hvem jeg i virkeligheden er. Her skal jeg nu til at forklare min livshistorie, men hvorfor vil jeg det? Overfor hvem? Mennesker, der sorgløs vil latterliggøre mit liv eller begynde at snage? Mennesker, der hensynsløs trådte mit hjerte itu, da jeg mindst forventede det? Er mennesker virkelig det værd? Nej jeg afstår fra dette, men jeg kan afsløre lidt. En smule og ikke mere. Enhver livshistorie har sin charme og sin gråd.

Jeg er den, jeg blev født som, men utallige påvirkninger fik mig til at glemme mit sande væsen. Glemme hvorfor jeg egentlig blev sat i verdenen. Jeg fryser og jeg skælver. Hvordan finder jeg mig selv igen? Så mange spørgsmål farer i mit sind, som kun giver mig uro dag og nat. Hvis bare jeg kunne nå ind til min sjæl igen, min sande natur. Verdens glimmer og angsten for ensomhedens pile får mig til at udskyde mit formål og hensigt på jorden. Jeg må grave dybere hver dag i åndens verden, for jeg mister taget igen og igen. At sidde gentagne dage i træk under skiftende årstider, at have den samme rutine får mig til at flå min hud af mig selv af irritation og en nagende afmagt følelse. Kan det virkelig passe, at jeg skal gennem det her liv hverdag? Skal jeg virkelig trækkes igennem prøvelser og glæder, når jeg allerhelst bare vil være tryg?

Følelsen af at være nær det evige ved at lave de ting, jeg godt kan lide, gør mig i stand til at rejse mig op fra sengen hver morgen. Efter et kort øjeblik med kortvarig glæde står jeg nu med en tomhedsfølelse igen. Følelsen af at holde sin elskede i sine arme til døden skiller os ad, bevidner om min evige eksistens. Følelsen af at være evig ung, selvom alderdommen begynder at vise sine tegn på kroppen, fortsætter mennesket tilstadigt at føle sig ung og ville livet. Ville livet så meget, at selv de sidste åndedrag virker dyrebar for den døende. Er disse tegn ikke nok på vores evige eksistens? Vores sjæl er evig og dermed hører den ikke til her og dog. Kroppen tvinger den til at fastholde de jordiske glæder, men jeg kan se og føle, at de glæder, som kroppen og mit ego oplever, er spildte. De er ikke mere værd end sølvet, som blegner vedsiden af det ædle skinnende guld.  

De glæder mit indre oplever virker flyvske, hvor vil jeg ønske, at de vil vare evigt. Hvordan finder jeg evigheden på jorden? Jeg kan jo mærke i mig selv, at jeg har det. Alle mennesker har evigheden i sig. Er kunsten så bare at vente tålmodig, til døden os skiller fra denne golde verden, som er fyldt med ensomhed, ulykkelighed og fjendskab? Der er ikke læ kun når jeg fordyber mig i Evigheden 5 gange i døgnet. Er det nok? Burde Evigheden ikke kunne opnås med en sund livsbalance, mens jeg lever det jordiske liv? Jo jeg ved den eksisterer og kan opnås, og det er livets sande essens. Jeg må bare finde den. Hvor finder jeg min sande natur, hvor, hvor? Imens jeg venter vil jeg lade mine tårer stille falde for hvert et lykkelig moment jeg bevidner, som igen let forsvinder ud af mit greb efter et udefinerbart tidsrum. Hvad der er bestemt skal indplementeres, hvadenten det passer os eller ej. Livets lov, som har eksisteret før vores eksistens, er en lov som dogmatisk skal stadfæstes. Hvis bare jeg kunne finde evighedens essens, og derved genvinde min tabte sjæls frihed og ro, inden dødens kolde segl indhenter mig…





Skal vi diskutere tørklæder eller tage vare på dem der lider?

30 12 2007

Jeg vil lade billedet stå og tale sit eget sprog. Hvor vil jeg ønske, at jeg kunne tage ham ind til mit hjem og give ham mad og en tryg seng at sove i. Tænker vi på dem, eller har vi travlt med at diskutere, om tørklædet nu skal forbydes i Danmark? Ak! Hvor må vi være langt væk fra den virkelig verden, med hovedet sunket ned i en dyb afgrund fyldt med grådighed, blindhed og kapitalfiksation. Er det ikke på tide at vågne op til den virkelige ulykkelige verden?





Hummerne bevæger sig i den lokale Brugsen

30 12 2007

Tænk at gå rundt og kigge på frostvarene i den nærmeste købmand og midt i ens tanker om middagens opskrift bevæger en “frossen” hummer sin klo. Det er ligepræcis det, der skete i Super Brugesen iflg. Nyhedsavsien. Og ifølge DR Nyheder var der omkring 20 levende hummere pakket ind i plastikbakker. En kunde siger til Radioavsien:

“Vi blev både vrede og forargede over et så oplagt tilfælde af dyremishandling”

Vrede kunder fik medarbejderne i butikken til at slippe de levende hummere løs og i stedet lade dem vente i et kar med vand. Kommunikationsdirektør i COOP, der ejer SuperBrugsen, Jens Juul Nielsen siger, at der må være sket en lokal fejltagelse, og COOP vil nu se nærmere på sagen.

Euwwwww….hvor er det bare så uappetitvækkende!





Musik video af pakistaner imod terror

29 12 2007

Ya Hum Naheen = This is not of us. En video som siger mere end ord….

Må Paksitan genvinde friheden og løsrive sig fra militærstyret fastholdt af den ledende regering.





Talebanleder: “Vi slår ikke på kvinder”

29 12 2007

Efter at Musharraf så snu som han nu tror han er, forsøgte at give skylden på Al-Qaida for drabet på Benazir, stormer talebanlederen nu vredt imod ham ifl. Politiken:

»Jeg afviser det på det kraftigste. Stammefolk har deres egne skikke. Vi angriber ikke kvinder«

Al-Qaida plejer ellers at nyde at indgyde frygt hos folket, men denne gang må Musarraf selv stå til regnskab uden at prøve at tørre blodet af sine hænder.  

Benazirs familie har været meget igennem under Musharrafs diktaor/militær-regering. Hun mistede sin far, tilbragte fem år i fængsel, hendes bror Murtaza blev likvideret i 1993 og hendes anden bror, Shahnawaz, blev fundet død i sin lejlighed på den franske Riviera. Læs mere her.

.
Diktatoren der dræber sine politiske modstandere!




Flere nye blogs på muslimsk blogbot

28 12 2007




Hvil i fred kære søster Benazir Bhutto

28 12 2007

Vi var stolte af din kampgejst mod uretfærdigheden i Pakistan. Dit lys kunne få enhver tilhænger af Musharrafs støtteparti til at fare sig sammen af skræk. Inderst inde vidste du, at Musharraf var så magtliderlig at for at blive ved magten, vil han fjerne sine modstandere af vejen. Selvom han satte dig i husarrest og forsøgte at forhindre din kamp, så stoppede du aldrig dit formål. Det smukkeste ved dig var, at du var en stærk kvinde med hjertet på det rette sted - i hvert fald din kamp for de fattige i PK. En kvinde værd at se op til. Læs hendes nekrolog her.

Må Allah velsigne din sjæl med paradiset Inshallah. Ameen.





Filmen “I am legend” er en fuser

26 12 2007

Ikke fordi at bloggen skal være stedet for filmanmeldelser, men jeg kunne dog ikke dy mig denne gang. Jeg var i biografen forleden for at se Will Smith i “I am Legend”, og jeg var mildest talt utrolig skuffet.

Will Smith har ellers altid fået mine lattermuskler til at bevæge sig under hele filmen og fået min negle halv bidt af, men denne gang var det en enkelt adrenalin-bolus-effekt, man sprøjtede ind i mine årer, og effekten viste sig at aftage i løbet af få minutter efter begyndelsen af filmen (okey jeg overdriver lidt måske, efter ca. halvejs i filmen). Og jeg kan ikke være mere enig med filmanmelderen fra Filmnet.

“Flotte trailere og artistiske teasere bag I Am Legend har floreret internettet, så forventningerne har været glødende. Men resultatet er en potent fuser og et eksempel på amerikansk mainstreamfilm der har fået viagra. - Det garanterer jo ikke for den endelige præstation. Gummilignende computeranimerede zombier, umotiveret action og usammenhængende rip-offs fra andre film udgør blot skuffelsens anslag, for det største problem er, at filmen bestræber sig på at være indsigtsfuld og intelligent. Men des større ambitioner des større er skuffelsen når målstregen ikke engang betrædes. I Am Legend udgiver sig for at være en vitaminrig produktion, men er reelt et jævnt stykke mainstream hardware som ved udtoningen er præget af en uomtvistelig metaltræthed.”





Der planlægges Athan med højtalere i UK

26 12 2007

I UK, Oxford planlægger stormoskéen, at kalde til bøn med athan, skirves der på Daily Mail. Athan betyder den islamiske kald til bøn, hvor der reciteres:

“God is most great. I bear witness that there is none worthy of being worshipped except Allah.  I bear witness that Muhammad is the Apostle of Allah. Come to prayer. Come to Success.”

Hvor ville det være dejligt hvis vi i DK hver morgen hørte dette….





Forvirrende “Amman Message”: 8 lovskoler og 1 teologisk skole!

26 12 2007

Hvad har lærde som Shaykh Mustafa Cheric, Shaykh Ali Jumaa, Shaykh Habib Ali Jifri, Shaykh Ramadan Buti og Faraz Rabbani til fælles? De har alle skrevet under på Amman Message, hvor de anerkender validiteten af 8 lovskoler samt traditional islamisk teologi, hvor kun én teologisk skole nævnes i parentes.

They specifically recognized the validity of all 8 Mathhabs (legal schools) of Sunni, Shi’a and Ibadhi Islam; of traditional Islamic Theology (Ash’arism); of Islamic Mysticism (Sufism), and of true Salafi thought, and came to a precise definition of who is a Muslim.

ammanmessage.jpg

Nu hvor jeg troede, at jeg som sunni-muslim skulle læne mig op ad en af de 4 anerkendte lovskoler inden for sunni-Islam, kommer man pludselig i tvivl, når kendte muslimske lærdes underskrift findes på et dokument, der ikke tydeliggøre hvad der menes med de 8 lovskoler, og hvorfor der kun nævnes en teologisk skole, Ashari, mens den anden skole, Maturidi, åbenbart ikke kommer til syne.

Det kunne være spændende at få indsigt i, at hvordan de lærde er kommet frem til disse slutninger, og hvilke tanker der har været bag. Dokumentet i sin nuværende form er med til at gøre én mere forvirret end det oprindeligt har haft hensigt til.





138 muslimske ledere sender julehilsen til de kristne

25 12 2007

Sidste år skabte Pavens udtalelser om Profeten Muhammad (fvmh) forargelse og skuffelse hos muslimerne. Men det viste sig, at disse udtalelser senere hen var med til at styrke båndene intern mellem muslimerne og ekstern med de kristne, selvom Paven ikke ligefrem inviterede til dialog.

Nu har muslimske lærde vist deres godhed ved at sende en julehilsen til de kristne. 138 muslimske ledere fra vidt forskellige baggrund har skrevet under på denne hilsen.

“Al-Salaamu Aleikum, Peace be upon you, Pax Vobiscum,” the greetings letter began in Arabic, English and Latin. The text is available on the group’s Web site www.acommonword.com.

Som der står, så kan man læse hele hilsen på www.acommonword.com.





Over 80 blogs/sider på www.muslim.blogbot!

24 12 2007

Der er kommet flere nye blogs i den muslimske blogsamling http://muslim.blogbot.dk, og nu er der flere end 80 blogs/sider. Der er enkelte blogs, som er blevet fjernet pga. adresseændring. Tak til læserne for at give tip om de nye muslimske blogs.

De 5 nyeste blogs i blogsamlingen:

http://emin.urbanblog.dk

http://www.vejen-til-islam.dk

http://flickr.com/photos/al-muslima

http://blog.tv2.dk/clasen31

http://faduma-87.blogspot.com

emin.jpg





Et lys tændes for profeten Jesus idag

24 12 2007

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang profeten i krybben lå,
evig er englenes sang,
- evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Min ynglingshymne til profeten Jesus. Må Herren skænke ham evig lys og fred forevigt. For de rene ufejlbare profeter der blev sendt ned for at advare os, har elsket os mere end vi elsker os selv. Tænk at blive elsket så højt uden begrænsninger, og endda uden rigtig at fortjene det…

God jul til alle, må Jeres bønner blive hørt!

hand.jpg




Guds 99 egenskaber

23 12 2007

Så smukt og vidunderligt. Herrens/Allahs 99 navne:

Islam unites mankind under one great light. Subhanallah = Glory be thy Lord.





Er du en ægte perker eller bare perkerwannabe?

23 12 2007

Her er de synlige tegn på, at du er en ægte PERKER:

1) Du forventer ikke aftensmad før 22.30.

2) Du har brug for en sweater og en jakke, når temperaturen udenfor falder til 20 grader.

3) Du kan automatisk pakke den rigtige ende ud af en shawarma i sølvpapir - mens du taler med andre.

4) Du kan modtage 34 arabiske sattelitkanaler, men kan ikke få den lokale TV-station ind. 5) Du forventer at få guld på din fødselsdag - hvert år!

6) Du tror, at Pepsi begynder med B.

7) Du har en kleenex-karton i gylden plastik på sofabordet.

8 ) Du renser WC med Dettol - og stiller flasken frem, når der er gæster.

9) Dine potteplanter skal ikke vandes - de er nemlig alle af plastik.

10) Du er - mere eller mindre langt ude - i familie med din mand/kone.

11) Du ejer en Ralex, Yve Saint Lorraine eller Abibas sko.

12) Du går med tennissokker i de nye sandaler.

13) I lufthavnen er dine kufferter de største.

14) Når du ringer til Libanon/Pakistan/Tyrkiet råber du, selv om
telefonforbindelsen er fin.

15) Du hader arabiske film, men ser dem hver fredag sammen med dine
forældre.

16) Du lægger ting på skuffen og ikke i skuffen.

17) Du har været i tandlægen, og ikke hos tandlægen.

1 8) To gange hvet år snakker dine forældre om at flytte fra Danmark efter sommerferien.

19) Du bruger “Old Spice” hvis du er en mand.

20 ) Hvis du er en kvinde, bruger du hårfjerningsmidler købt hos den arabiske grønthandler.

21) Du kører BMW eller Mercedes, selv om den er 35 år gammel.

22) Du kender udsalgsvarerne i Bilka og Føtex - men du får aldrig deres reklamer ind ad døren.

23) Du har aldrig selv skrevet eller sendt et brev med posten.

24) Fjernbetjeningen til TV´et kalder du for “remote control”.

Hvis du kan svare JA til de fleste af de ovenstående punkter, er du måske blevet påvirket for meget af den krydrede folkemængde, som har givet Danmark et friskt spicy pust. Eller også kan du tage en supplerende test, for at være stensikker her.





TørklædeXperimentet

23 12 2007

Rune Engelbreht har skrevet et udmærket indlæg på sin blog:

I modsætning til fordomme, fordrejninger og politisk iscenesatte løgne trives en muslimsk feminisme i Danmark i uproblematisk samklang med et frivilligt ønske om at bære hovedtørklæde, hvilket bl.a. Asmaa Abdol-Hamid er et glimrende eksempel på.

Apropos denne diskussion deltager forfatteren og feministen Suzanne Giese i DR2’s serie, »TørklædeXperimentet«, der sendes første gang den 6. januar 2008, hvor hun selv ifører sig hovedtørklæde et døgn for at undersøge og skabe opmærksomhed omkring hetzen mod tørklædeklædte muslimske kvinder.

I et interview i dagens Politiken fortæller hun bl.a. om sin holdning til problemstillingen og om sine erfaringer med at bære hovedtørklæde i det offentlige rum:

- Jeg gik med tørklædet fra Nørrebro, hvor jeg bare var en blandt mange tørklædeklædte kvinder, men så tog jeg bussen ind til Københavns Centrum. Pludselig var jeg enten helt usynlig eller fik fnysende vrede blikke. Jeg følte klart, at jeg skiftede status og at jeg ikke umiddelbart kunne komme de samme steder, som jeg plejede. (…)

- Jeg har været meget forbløffet over dels hele Asmaa-sagen, at folk kan blive så ophidsede over en tørklædeklædt kvinde i Folketinget, og dels de reaktioner, jeg har fået, når jeg forsvarer unge muslimske kvinders ret til at gå med tørklæde. ‘Kan du se det som feministisk?’ bliver jeg spurgt. ‘Hvad andet kan jeg gøre som humanist,’ svarer jeg så. For mig handler det om at forsvare retten til at bære det tøj, man gerne vil og leve sit liv, som man gerne vil. (…)

Læs mere her.

woman_idol1.jpg




Jerusalem-syndromet

22 12 2007

Helligheden rammer diverse turister i byen Jerusalem ifl. Politiken. For eksempel gik en 60-årig kvindelig amerikansk turist for nogle år siden ni kilometer midt om natten, inden hun næste morgen blev fundet i Betlehem ved den hellige Rachels grav. Hun kunne ikke huske en brik af, hvad der var foregået. Kun at hun havde fået et tegn på sit hotelværelse i Jerusalem. I et andet tilfælde troede en kvinde fra en kristen turgruppe, at hun var jomfru Maria. Svøbt i et hvidt lagen vandrede hun ud fra sit hotel og begyndte at prædike om ikke at begå synder.

Men i Jersusalem betragtes det som et alvorligt problem, at turister vandrer rundt på egen hånd og opfører sig så besynderligt. Derfor har ordensmagten en specialenhed, som skal tage sig af de pågældende personer. Gregory Katz, der er leder af beredskabsafdelingen på Givat Shaul Mental Health Centre, som endvidere har haft ”Jerusalemsyndromet” oppe at vende i British Journal of Psychiatry :

»Det sker især omkring jul og påske, når der er flere turister, som går rundt og besøger de hellige steder«

Måske påvirkes de i sandhed af den hellige velsignelse der er omkring byen? Jeg er ikke i tvivl om, at dette kan ske, hvis man bliver fyldt af umådelig lys, som kan være svært at håndtere af dødelige mennesker.





The haram police

20 12 2007

Vi kender vist lidt for godt til disse haram-typer! (Haram=ulovligt iht. Islam)

De fleste muslimer har ofte glemt alt hvad der er lovligt og fokuserer extremt meget på, hvad der er forkert. Come on - Smile more my muslim brothers & sisters.





PET har et humanitært problem

20 12 2007

Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal nu aflægge en redegørelse til justitsminister Lene Espersen vedrørende politiets påståede brug af hætter ved anholdelser af terrormistænkte i Vollsmose og på Glasvej i København. I går skrev PET i en mail:

»det er normal procedure i sager, hvor der skal gennemføres kriminaltekniske undersøgelser, at den anholdte iføres en overtræksdragt med hætte, som skal sikre, at eventuelle spor (…) ikke går tabt. Denne dragt, som ikke dækker ansigtet, svarer i øvrigt til den beklædning, som kriminalteknikere selv bruger, når de arbejder på et gerningssted«.

Men forsvarsadvokater og anholdte holder fast i, at flere af de anholdte fik hætter, som dækkede ansigtet over hovedet, da de blev anholdt. Ministeren skriver i en mail til Politiken:

»Men jeg vil gerne slå fast, at det er et helt grundlæggende og vigtigt princip i Danmark, at anholdelser skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader«, siger Lene Espersen og understreger, at det er hendes »klare indtryk, at PET også er opmærksomme på dette«.

PET´s rollemodel er måske guantanamobasens behandlingen af de anholdte? Uhyggeligt!





Fejring af guds kærlighed til mennesket - Eid ul adha

19 12 2007

Vores kære profet Abraham adlød sin Skaber og var villig til at ofre sin søn for Herren, men det skulle vise sig, at Gud kun testede profeten. Istedet for sønnen, var der en ged på ofringsstedet og sønnen blev reddet.

Gud belaster aldrig mennesket med sorger for at være ond, men tester det hele vejen igennem livet, for derved at drage mennesket til sig og indhylle det med hans altomfattende kærlighed til sine skabninger. Muslimer fejre denne dag, da det siges at det var denne dag ofringen stod på. Kristen og jøder kan med god samvittighed fejre denne dag også, da ofringens historie står i alle de hellige skrifter. Ovenstående klip er selvfølgelig filmatiseret og ikke et udtryk for Abrahams rette person.

God eid-ul-adha til alle!





Dansk præst forsvarer krig og ødelæggelse

18 12 2007

Nu hvor vi gik og troede at alle præster står for næstkærlighed, fred og omsorg (undtaget er dog DF´s præster), ser vi en ny agressiv trend bla. de nye udklækkede præster:  

Cand.theol. Thomas Frank har sidste uge forsvaret sin ph.d.-afhandling “Idealist and Realist Aspirations for Just Peace. An Analysis of Ethics of Military Force and the Discursive Construction of an Ethic of International Policing within the Framework of Just Peace and the Contemporary Hegemony of International Law“.

I sin ph.d-afhandling forsøger Thomas Frank på dansk grund at bringe etikken vedrørende brug af militær magt mere på banen. Han vil nærmere bestemt besvare det, han ser som tre nutidige, principielle, etiske spørgs-mål: Hvornår og hvordan, hvis overhovedet, er det rimeligt at anvende militær magt? Hvordan ar-gumenterer nutidige ideologier for brugen af militær magt og er deres argumenter rimelige? Hvor-dan har ansvarlige politiske aktører argumenteret for brug af militær magt i nutidige konflikter og har deres argumenter været rimelige?

I sin besvarelse af disse tre etiske spørgsmål konkluderer Thomas Frank blandt andet, at bru-gen af militær magt fra et globalt etisk perspektiv kan forstås inden for det etiske rammeværk ret-færdig fred.

Læs pressemeddelelse her, hvor han bla. tager udgangspkt. i Irak- og Kosovo-krigen.

Nå ja er det virkelig fred vi kæmper for eller ligger der noget og lurer under overfladen bla. økonomiske fordele m.m? Er det fred når der nu i Irak er skabt hobevis af kaos, dræbte børn og fattigdom? Er det fred når vi tilstadig ser grave, hvor der bevidnes udøvelsen af massedrab? Der må være andre diplomatiske veje end, at gribe til millitærmagt. Vi må heller ikke glemme USA´s tidligere krigsforbydelser, hvor der jo førtes ”retfærdig” krig.  

kimphuc2.jpg





Min bamse killing er død

18 12 2007

Min bamse, som jeg holdt så meget af, opfostret og været med til dens fødsel, er nu aflivet grundet virussen FIB. Det var den mest kælen kat, jeg nogensinde har set, og den elskede at man nussede dens hoved. Jeg vil altid elske dig min søde Nuggi…

dsc00006.jpg

Vi mødes igen i den næste verden. Jeg kan ikke tro den er væk. :,-(





Ny anti-terror serie i USA: Sleeper Cell

16 12 2007

Et lille udsnit af serien, som vises i øjeblikket i USA:

Jeg kan ikke mere være enig i den del af serien…

Der er mere her, hvor man kan downloade et par afsnit. Vi ser frem til, at serien bliver vist i Danmark - der skal nok komme en massiv debat ud af serien, som vil slå Yallerup Færgeby i glemslens bog med det samme!





Billeder fra Tivoli

16 12 2007

Forleden var jeg i Tivoli, her er nogle billeder:

1.jpg

2.jpg

3.jpg

4.jpg

5.jpg

6.jpg





Hold dig væk fra Ekstra Bladets hjemmeside

15 12 2007

En ny farlig kode spreder sig via Ekstra Bladets hjemmeside www.eb.dk. Tryk IKKE på linket, da du derved kan risikere at få en virus på din pc ifl. Politiken.  

Ifølge business.dk har sikerhedsfirmaet CSIS, der står for overvågning af computersikkerhed for adskillige virksomheder, advaret sine kunder mod at klikke ind på eb.dk. CSIS har ifølge business.dk endnu ikke fundet ud af, hvad koden præcist gør, men det skulle være sikkert, at den ryger ind på brugerens pc, hvorefter den kontakter en server i Beijing og henter yderligere koder.

netavis_224737c.jpg

Foto: Thomas Borbergs





Smuk hymne: Oh Allah

15 12 2007

Hør en amerikansk muslimsk kvindes inderste tanker:

Mashallah, så dybt og smukt. Vi kan vist alle relaterer os til hendes følelser omkring Herren. Jeg er rørt til tårer…

Allah, Ya Al-Haqq, al lovprisning til dig, min beskytter, min vejleder. Du har givet mig liv igen efter jeg døde indeni. Jeg er dig evig taknemlig kongernes konge, forevigt. Kast dit lys ind i alle de hjerter der måtte lide på denne kolde jord, føle sig ensom, være alene, være syg eller fattig, være udsat for overgreb og vold, for du er den der lader glæden springe ud fra hjertenes indre. Giv os styrken til at tage hånd om dem der er ulykkelig og forladt. Ameen





6000 børn lever i fattigdom i KBH

15 12 2007

Midt i friværdiræset og diskussionerne om topskat lever 6000 børn i fattigdom i København. Det konkluderer en endnu ikke offentliggjort rapport fra Københavns Kommune, fortæller TV2 Lorry. Det er især enlige forsørgere, typisk enlige mødre, der ikke kan give deres børn en opvækst på samme vilkår som andre familier. Hver tiende enlige lever i fattigdom med sit barn. I den anden ende af skalaen er der også udbredt fattigdom i familier med flere end tre børn. Det drejer sig især om indvandrerfamilier. Langt de fleste fattige forsørgere er på kontanthjælp eller førtidspension.

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten mener, at det er Folketinget og regering, der har ansvaret for fattigdommen i byen.

“Vi kan ikke hjælpe folk, der ikke kan betale husleje eller sikre familierne en forsørgelse, for det må vi ikke”

Husk disse mennesker i julen….

point.jpg





Blogindlægget på religion.dk

15 12 2007

Blogs 14. dec 2007 Alt det julen står for, skal ikke kun opretholdes en enkelt dag, men hver eneste dag skal man leve med åndelig glæde og give denne glæde videre til dem, der har mest brug for den. Julekommentar af muslimske Helen Latifi  

julenshellighed.jpg