Her er en artikel skrevet af Charlotte Støvring om muslimsk-kristen dialogtur til Leicester, hvor jeg også var med.
Af Charlotte Støvring
I begyndelsen af december drog en flok unge muslimer og kristne fra Århus til Leicester i England for at lære om dialog i en multireligiøs by, og det blev en rejse, der også gik indad - En rejse hvor derblev udviklet venskaber og bygget broer.
Da jeg sidder i flyet på vej til Birmingham ved siden af to piger, der bærer tørklæde og har brune øjne må jeg indrømme, at tvivlen melder sig. Hvem er pigen bag tørklædet? Hvad har vi dog tilfælles? Har vi noget at tale om? Forskelligheden er umiddelbart så tydelig. Nu skal vi bo under samme tag, spise sammen og rejse sammen og tale sammen de næste 5 dage. Men mine tvivl bliver heldigvis hurtigt til skamme. I løbet af kort tid opdager vi, at vi også kan spejle os i hinanden, at vi har de samme drømme, at vi har fællesbekymringer om vores fremtid som fx eksaminerne her til jul, at vi hører den samme musik, og at vi kan grine over de samme vittigheder. Det viser sig, at der kan opstå venskaber på trods.

Moske i Leicester, England.
Forskellighed tiltrods….
Det bliver dog også hurtigt tydeligt, at vi er dybt uenige på en række områder. For mange af muslimerne virker kristendommen udflydende ogabstrakt. Og det er svært for os kristne at forstå og acceptere, at muslimernes tro er bygget op omkring en helt række af regler og forskrifter. Fx tørklædeter og bliver uforståeligt for os. Men det betyder ikke, at vi ikke kan tale sammen, og stille spørgsmål til hinanden. Dialog handler ikke om at blive enige,men om at lytte, og have respekt for den anden på trods af uenighed. Det handler ikke om at forandre eller overbevise den anden. Men mere om selv at være villig til at åbne sig og lære noget, og selv forandre sig.
Forskelligheden kan væresvær at komme overens med, men den viser sig også at være berigende og inspirerende. I mødet med det, der er anderledes, opdager man også noget om sig selv, om sit eget syn på verden og sin egen tro og identitet.

Venskaber på trods af forskellig tro
Præsten og imamen.
I byen Leicester, hvor vi opholder os, har forskellige kulturer og religioner levet side om side i mange år, og man er bogstaveligt talt naboer. På den ene side af vejen ligger moskeen, på den anden side ligger kirken og erfaringerne med samarbejde på tværs af religionerne er positive og talrige. Præsten Andrew Wingate, der har tilrettelagt turen for os beretter levende for os om dette samarbejde, og fortæller lidt ærgerligt, at kirken i år har tabt den årlige kricket-kamp (mere engelsk kan det vist ikke blive) mellem kristne og muslimer.
Da han præsenterer os for den lokale imam er det tydeligt, at der er venskab og gensidig respekt mellem dem. Og venskaberne er netop det, Andrew, peger på som det essentielle i mødet på tværs af religioner. Der er et stærkt netværk mellem alle de forskellige religioner der er repræsenteret i byen. Der er bl.a. oprettet et inter-religiøst råd, med muslimer, kristne, hinduer, buddhister m.m. Men derudover er det netop de sociale aktiviteter, der prioriteres, herunder den famøse kricket-match. Vi deltager også i den lokale dialog-gruppe hvor omkring 50 kristne og muslimer jævnligt mødes for at udveksle tanker om tro og religion.

Venskaber på trods af forskellig tro
Dialogen som en kristen livsstil
Alle disse gode erfaringer er noget vi kan tage med os hjem til Danmark og lære af. De gør det muligt at se vores egne forhold fra et helt nyt perspektiv, og dialogen og samarbejdet vil helt sikkert fortsætte nu, hvor vi er tilbage i Århus. For disse fem intense dage har lært os at tæt dialog og samarbejde kan forhindre sammenstød, og skabe venskaber på trods.
Og måske er dette netop en opgave vi også har som kristne her i Danmark. Dialog er en måde at møde det fremmede på, det er en livsstil, ja måske ligefrem en kristen livsstil. Og det giver også anledning til at tænke på, at Jesus selv levede i et dybt splittet samfund. Der fandtes adskillelse og forskelle: mellem romer og jøde, mand og kvinde, farisæer og tolder, samaritaner og rettroende jøde. Men alle disse forskelle udlignede Jesus. Alle disse mure brød han ned. Han viser os, hvordan vi skal møde de fremmede. Når Jesus taler til mennesker er det dialog: han lytter på dem, han respekterer dem, men han stiller også spørgsmål, og han tvinger mennesker til at tage stilling, til dem selv og deres liv. Måske kan vi også møde de fremmede og mennesker med andre religioner på denne måde: med åbenhed, lydhørhed og respekt.
Rejsen til Leicester var arrangeret af Muslimer i Dialog, KFUM og KFUK, KFUM-spejderne, Ikon, Kivik, Folkekirke og Religionsmøde og Danmission. Rejsen blev mulig med økonomisk støtte fra bl.a. Ys Men.