Ordet islamofob udgår
19 02 2008Fred være med Jer alle
Jeg havde en meget mærkelig drøm idag. Da jeg stod op, så havde jeg det dårligt og tænkte længe over hvad drømmen betød. Jeg tror på drømmes budskaber. Ja jeg ved også, at drømme mange gange godt kan virke surrealistiske, men denne her drøm var noget særlig. Jeg drømte, at der var én af de såkaldte islamkritiker som viste et billede af sig selv da vedkommende var en lille baby.
Jeg tog billedet i hånden, og det viste et smukt uskyldig sjæl, som dengang legede fredfyldt i sin egen lille verden. Ingen negative tanker eller nedværdigende ord om nogen. Det havde nok i sig selv og det ultimative var for den, at lave sandbjerget præcis højt nok så det lignede en slot.
Da jeg tog billedet i hånden, tænkte jeg at det menneske engang har været et smuk uskyldig væsen, og grundet nu indre problemer/frustrationer har fået det til at være sur og tvær konstant, og generalisere nu en hel religion udfra andre menneskers handlinger.
Så derfor holder jeg op, fra dags dato, at kalde andre mennesker for islamofober, men nævner nu istedet denne gruppe som føre smædekampagne imod islam for islamkritiker. Ingen mennesker skal puttes ned i kasser. Islamkritiker er lige så forskellige som muslimer er.
Helen Latifi














Ordet islamofobi er opfundet af Tariq Ramadan, og det er for dårligt, at sund religionskritik skal beskrives som en psykisk sygdom.
Som kommende læge gør Helen derfor ret i at kassere ordet. Bedre sent en aldrig.
At være kritiker af et eller andet, er IKKE det samme som “at føre smædekampagne”. Det er helt naturligt OG nødvendigt at kritisere mange ting, der sker i politik eller i samfundet, og det er IKKE identisk med “smædekampagner”. Det er sådanne ting nydanskere endnu ikke har fattet, men det kommer vel en skønne dag.
Der ER nogle som fører smædekampagner mod islam, men der ER også mange som på helt normal vis kritiserer islam som religion og ideologi, - lige som man kritiserede fx kommunismen.
“Islamofobi” er i det hele taget et dumt begreb, det siger jo, at man har en *ubegrundet*, irrationel frygt for islam. Men man har jo al mulig grund til at frygte islam af helt rationelle grunde, - se blot på de 56 muslimske lande, og deres tilstand, eller se på terror og de stadig flere dødstrusler mod alverdens forfattere og kunstnere. Hør på arabisk TV, eller se mullaherne optræde på medierne, det løber jo en koldt ned ad ryggen.
Islam ER frygtfremkaldende, og den der ikke frygter islam i eget nærområde, er jo naivist af første klasse. Også danske muslimer burde frygte indførelsen af islam, - bortset fra dem fra HuT eller Muslims Trossamfund som jo gerne så sharia indført her i landet.
Danske muslimer frygter jo også islam, ellers ville de jo flytte til et af de vidunderlige muslimske lande, der er jo som sagt 56 styks at vælge imellem.
Salaam
@ elefanten
Ordet er IKKE opfundet af Tariq Ramadan, det blev opfundet for 11 år siden af en engelsk kommission om diskrimination i UK.
Smuk og dyb drøm! Faktisk lidt af en åbenbaring!
Kritik er saglig, fobi er ubegrundet - right!
Hvor sagligt er det lige, Knud og andre, at se noget på TV og blive hysterisk over resten af verden?
-> Uzay Kertenkelesi
Nu ser vi altså også noget på TV, som ligner noget fra udlandet….. Eks. brand i gaderne og demonstrationer med bannere på arabisk….
Det er da sagligt at kritisere det…
Jeg er ikke hysterisk over Irak, Iran, Egypten, Afghanistan etc….. Men jeg vil så gerne beholde Danmark som et godt samfund med ytringsfrihed, ligeret, religionsfrihed osv….
og god beslutning at droppe ordet Islamofob. Tak for det.
Sødt drøm Helen
Men en fin beslutning
LMNord, det er fint og sagligt at kritisere brand i gaderne.
men når man fra brand i en gade i Pakistan går til at være hysterisk angst for alle muslimer, smuldrer sagligheden og islamofobien dukker op.
Så hjælper det ikke som søster Helen at have ondt af de stakkels vildfarne og deres elendige barndomstraume. Jeg er sikker på, at også de autonome har siddet på en kold potte for længe engang som spæd, men det undskylder ikke deres holdninger og handlinger i dag.
En hård barndom undskylder ikke for voksenlivets paranoia.
Jamen er det ikke den genopstandne gangsta rapper Safia in da morning….? (Jeg mener ikke du er gangster el.lign. men du benytter dig af stavemåder derfra… damn hvor er det svært at være politisk korrekt..
) Velkommen igen. Personligt har jeg savnet dine kommentarer.
Jeg er ikke islamofobisk, men jeg har en sund og kritisk holdning til mangt og meget, heriblandt Islam…..
At du ikke ønsker at se at vi har ekstremister i DK er ærgerligt. De ekstremister vil gerne indføre en anden samfundsorden og de vil have respekt via frygt. Det skal bekæmpes.
Jeg tror ikke det går så galt som nogen vil gøre det til. Derved er det her samfund for modstandsdygtigt, hvis vi erkender at de ekstreme kræfter skal bekæmpes.
Jeg glæder mig over hvergang der ses tegn på at muslimer flytter sig ud af offerrollen, påtager sig et ansvar og bakker op om det danske samfund. Det ses desværre for lidt og giver derfor plads til at tåberne i Islamisk Trossamfund får lov til at definere hvad muslimers holdning er/bør være (Og meget politisk korrekt vil jeg understrege at ikke alle i IT er tåber, men at der er tåber i IT).
LMnord, det var bare for en kort bemærkning; jeg er ikke “tilbage”.
Jeg ville bare gerne advare mod at klappe en ulv på hovedet, bare fordi den har været en kær hvalp.
@ Uzay Kertenkelesi
Hvor sagligt er det lige, Knud og andre, at se noget på TV og blive hysterisk over resten af verden?
———-
Aner ikke hvad det er du hentyder til, selv har jeg studeret islam i vel snart 10 år, og jeg synes ikke om det jeg ser.
Bl.a det helt utrolige hykleri - som er i alle religioner - men hvor islam og muslimske lande tager prisen.
Man snakker om moderation og er aldrig moderate, man taler om ligestilling, men har ingen ligstilling, man taler om at kvinder bliver respekteret, især når de går med de rigtige klæder, men sandheden er præcis modsat, kvinder bliver 100 gange mere respekteret i DK end i Egypten, Iran og Pakistan fx.
Her er en bid fra en pakistansk antropolog, en lige så utrolig alt-godtagende om Profetens vidunderlighed og den føste tids islam, NUL spørgsmålstegn (som en god muslim)
Tror I virkelig at vi i Danmark kastede sten på kvinder i 1940erne - og før og efter, eller gramsede på dem på gaden og kaldte dem “forbandede kusser” og lignende? - Det gjorde vi IKKE og det hjalp altså ikke at “I” havde jeres vidunderlige islam til at beskytte jer. Jeg har set lignende før i antropologiske bøger om islam og især den arabiske verden:
(I Pakistan på det bedste universitet bliver kvinderne truet med at få syre kastet i ansigtet hvis de ikke tilslører sig - iflg professor Hoodbhoy fra universitetet)
When she is older and faces the world either to go to school or shopping the girl is constantly reminded of her sexual difference. Venturing outside the house is fraught with anxiety as El Saadawi recounts:
As a girl I used to be scared of going out into the streets in some of the districts of Cairo during my secondary school days (1943–8). I remember
how boys sometimes threw stones at me, or shouted out crude insults as I passed by, such as ‘Accursed be the cunt of your mother’ or ‘Daughter
of the bitch fucked by men’. In some Arab countries women have been exposed to physical or moral aggression in the streets simply because
their fingers were seen protruding from the sleeves of their dress.
In Iran today a girl not dressed in a black veil runs the risk of having stones or acid thrown at her. Many Pakistani girls recounted similar stories. Boys would walk alongside a girl wearing trousers and ask, ‘Why do women wear trousers?’
and one of them would answer, ‘So that they can air their private parts.’
Derudover beretter utallige rejsende at muslimske børn kastede sten på og bankede jøder de så på gaden, - det er set gennem flere århundreder.
Hvor ER den vidunderlige effekt af islam? Dødstrusler kender vi jo alt om, hovedafskæringer hører vi om fra alle egne af kloden, fra Thailand til Phillippinerne til Sudan.
Islam var en tragedie for menneskeheden, det er der vist ikke nogen tvivl om, - især dog for muslimer, foreløbig, indtil man også har bredt sig til alle andre egne af kloden.
Det er ALTID de rabiate der vinder, altid Zia ul Haq mod Bhutto, altid de rablende mullaher mod dem der vil oplysning og ændring af islam.
De rabiate har ALTID mere energi, mere ubønhørlighed og sikkerhed på at de sidder med guds sandhed, og almindelige mennesker vil bare leve i fred. Derfor vinder de rabiate kræfter altid, - når ingen står op imod dem, og DET er svært i den muslimske verden, man mister ofte livet eller i det mindste sin frihed.
Op med folk som dem i “Demokratiske Muslimer” - jeg skal igen forsøge at få fat i udsendelsen fra i går.
Hvor er det dog trist, når man altid vil skære alle over én kam. Dette gælder både når det hedder: “..muslimer…” eller “…kristne..” eller “…jøder..” for nu at nævne de 3 store monoteistiske religioner.
Samtidig er det også beklageligt, når man fra islamiske tilhængere betragter kritik af islam som utilstedelig og kalder kritikere grimme ting. I Europa har det taget mange hundrede år at acceptere kritik af kristendommen, men det burde være muligt at kunne kritisere enhver religion - på en ordentlig og saglig måde.
Når der ofte i Danmark lyder kritik af islam, er det hovedsagelig fordi en stor del af danskerne er a-religiøse, bryder sig ikke om (missionerende) religion. Så vil man selvfølgelig også gribe fat i de skriftsteder, som falder én for brystet (det kan man også gøre, hvis man slår op i Toraen eller N.T.) og så kritisere ud fra disse.
Eller hvis man kan påvise religiøs praksis, som strider imod elementære menneskerettigheder. Det kan man både, når det drejer sig om islam og kristendommen.
Men i det store og hele har de kristne samfund underkastet sig verdslig lov, i vores land siden Reformationen, hvor Luther anerkendte ‘To-regimentelæren’ (”Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er). Kun nogle ultraortodokse grupper - f.eks. i visse dele af U.S.A. - bekæmper Darwinisme og andet tøjeri.
Men vi må - både i Danmark og i andre lande - lære at blive bedre, både til at give og modtage kritik af vores religion og religiøse praksis. Det er de grundlæggende vilkår i et demokratisk samfund og en forudsætning for at udvikle os som individer og som samfund.
Chris Henriksen
Godt indlæg - jeg tilslutter mig.
Måske er det et problem, at vi, der er religions-skeptikere, generelt har ment at ‘den hellige grav var vel forvaret’ og at religion som politisk magtfaktor var et overstået kapitel.
Også, at det er svært at samle lidenskab og følelser omkring ikke-religiøsitet - hér har stærkt troende mange flere strenge at spille på.
Så vi har ikke gjort det tydeligt - hverken indadtil eller udadtil - hvad det er vi mener, hvad det er vi (positivt) vil.
I Helen’s formulering ovenfor synes jeg, jeg genkender rigtig meget fra de mere intelligente af de fromme (læs: indre-missionske) kvinder i Vestjylland.
I deres holdning overfor ikke-troende.
Dem ku’ man gi’ en gang røg, og så var man lige gode venner bagefter - og ku’ drikke en kop kaffe sammen efter en go’ diskussion.
Den går bare ikke rigtig hér - og hwa’ hulen gør vi ve’et .. ?
Forøvrigt mener jeg, at det er alt for usynligt i debatten, at i Danmark var kampen mod religiøs konservatisme en del af kanpen for bedre kår for de fattige.
Noget, jeg tror, mange danskere osse har glemt.
Vores nye medborgere véd de ikke, tror jeg .. hvem sku’ ha’ fortalt dem det.
Desværre har religions-skepsis mange steder - af visse grunde - fået et ‘image’ af forkælede rige mod de fattige.
Intet kunne - som sagt - være mere forkert!!
Ja, i Danmark havde vi en stærk religionskamp for ca 100 år siden, og de religiøse blev heldigvis slået tilbage.
Nogle valgte socialdemokratismen som en slags afløser for religionen, og man havde nu et sted at mødes med ligesindede, uden for kirken. Noget der hjalp meget på at få de religiøse kyst hjem hvor de hører til, nemlig hjemme hos sig selv.
Det kan jo ikke gøres i muslimske lande, fordi islam er fuldstændig integreret i samfundslivet, og derfor vil man nok skulle trækkes med islam de næste 100 år, - og hvad der så sker ved jo ingen.
Men lidt nyt er der jo dog, jeg så lige denneher:
We are pleased to invite you to participate in the first conference: “A Celebration of Heresy: Critical Thinking for Islamic Reform” inAtlanta, GA, USA. This title emphasizes that we seek to promote our commitment to accept dissent and disagreement, because we believe that strong disagreement with the current views, is a necessary pre-
requisite for genuine and effective reform. We celebrate heresy and dissent not as ends in themselves, but in order to enable and promote innovative and critical thinking.
( I korte tidsrum inden for islams historie havde man også ret til “kætteri” , og man kunne diskutere selv koranens påståede guddommelighed, man kunne overleve at hævde den IKKE var guddommelig)
This conference convenes March 28-30 2008, at the Holiday Inn Select Atlanta Perimeter ( http://www.hiatlantaperimeter.com ), (reservation is under group name NOOR). You can find more information about the subject, themes and organizers of this conference at http://www.hereticmuslims.com
The conference is organized by a group of Muslim intellectuals who share commitment to the values of pluralism, democracy and respect for human rights. While the organizers and all participants in this conference have different political and intellectual affiliations,
this conference will be strictly non-partisan in its objectives and implementation. The shared agenda of all organizers and participants is the sustained and effective promotion of innovative and critical thinking about all issues facing Muslims throughout the world.
Kritisk tænkning! Nu besvimer i titusindvis af mullaher, sheikher, ulamaer, imamer og ayatollaher, DE lever af at folk ikke tænker selv, det gør DE nemlig for dem, og de tjener virkelig godt og får en utrolig status i samfundene.
Selv Latifi hævder at vi her ikke kan læse haditter eller koranen eller historien om islams start og Profetens rolle, - uden at have studeret som troende ved et muslimsk universitet,- vel helst i 30 år, som man ser inden for shia-islam
Altså, - endelig ikke tænke selv, det er Allah meget stærkt imod, siger mange muslimer. Forstå det hvem der kan i Danmark år 2008, man skulle tro folk var jublende glade for at få lov at bruge deres egne hjerneceller, men nej, heller imamernes. Evt de imamer som går i optog med de rædselsfulde galninge fra Hizb ut-Tahrir, - for, som en af imamerne siger “vi er alle muslimske brødre” det løber en koldt ned ad ryggen.
Nu er der inden for såvel kristendom som islam ofte ganske store forskelle i tolkninger af de samme skrifter. I tidligere tider kunne kristne som bekendt komme op og slås om, hvilken tolkning som var den ‘rigtige’ og flertallet kunne som bekendt også gøre slemme ting ved mindretallene..
Sunni’er og shiitter har det ganske svært med hinanden, wahabitter står ganske langt fra vores opfattelse af, hvordan en religion skal fortolkes, mange muslimer regner ikke amadiya med som en del af islam osv. osv.
Ligesom det ikke giver nogen mening generelt at tale om ‘kristne’ er ‘muslimer’ jo dermed en ganske heterogen størrelse. Sufitraditionen kerer sig alene om det åndelige element og måske vil dette engang blive kernen i ‘islam’, who knows.
En lovreligion (islam eller jødedom, men også mange kristne har troet på at den handling sikrede frelsen) vil i længden have umådeligt svært ved at forhindre en naturlig økonomisk udvikling og en større social tilnærmelse mellem de muslimske borgere i de europæiske lande vil på længere sigt tvinge de(n) europæiske udgave(r) af islam til at tilpasse sig, præcist som det skete for både kristendommen og islam.
Når det går lidt trægt i disse år, er årsagen formentlig det ydre pres fra samfundenes side, som især mange unge muslimer oplever. Så kan man godt blive lidt trodsig og det er det, jeg tror der er sket hos en del, ikke flertallet.
Hvis Gud/Allah/Jahve findes - og det tror jeg personligt - er han/hun sikkert totalt ligeglad med, hvad vi spiser, hvordan vi går klædt osv.
Alle disse forskelle har tjent til at adskille den enkelte tros tilhængere, men i en globaliseret virkelighed kan ortodoksien få trange vilkår.
Hvordan vi opfører os overfor hinanden er - efter min tro - det altafgørende. Ikke fordi det nødvendigvis bringer os et evigt liv, men fordi vi har det bedst med det.
@ Chris Henriksen
Nu går det jo altså desværre den forkerte vej, både i UK og DK, de først indvandrede muslimer var langt mere moderate end deres børn og børnebørn, og
flere og flere unge (i UK) bliver ortodokse. 37% ønsker dødsstraf for at forlade islam og 40% ønsker sharia indført i UK.
Ingen aner om det nogensinde vender igen, meget tyder jo på at verden bliver mere og mere kaotisk, OG især de muslimske lande står for at falde sammen under befolkningspresset sammen med miljø-ødelæggelsen.
Sådanne ting betyder uundgåeligt større religiøsitet, så jeg tror ikke du skal holde vejret indtil moderniteten bryder frem
Det er muligt at Allah er ligeglad med hvad vi spiser, men det er muslimer iKKE
uden ritualerne ER der jo ingen islam overhovedet, så kunne muslimer lige så godt være buddhister eller ekvilibrister.
sulh-i-kul
Chris Henriksen
“Når det går lidt trægt i disse år, er årsagen formentlig det ydre pres fra samfundenes side, som især mange unge muslimer oplever.”
Ja, og årsagen er også en - fuldt forståelig - frustration over, at de vestlige lande har købt sig til ressourcerne i f. eks. de mellemøstlige lande - tit og ofte via landenes rige og magtfulde familier.
Det er for mig at se svært at komme udenom, at det forholder sig sådan.
Dét har i sig selv ikke så meget med religion at gøre - men religionen er blevet et samlingspunkt, for modstanden og utilfredsheden.
“Hvis Gud/Allah/Jahve findes - og det tror jeg personligt - er han/hun sikkert totalt ligeglad med, hvad vi spiser, hvordan vi går klædt osv.”
Igen er vi enige … moral og love er menneskelige anliggender, det er netop en del af skaberværkets udfordring, at vi selv skal finde ud af de ting.
Jeg har svært ved at se andet, end at dét at blande Gudsforholdet ind i religion og moral, skaber flere problemer end det løser ..
Men det er umuligt at diskutere med en troende - jeg har prøvet, med troende kristne - og for mig ville det være virkelig spændende - og særdeles relevant - at finde ud af, hvad er der der sker i sådan en diskussion - og hvordan kommer man uden om det?
Knud Larsen
“Selv Latifi hævder at vi her ikke kan læse haditter eller koranen eller historien om islams start og Profetens rolle, - uden at have studeret som troende ved et muslimsk universitet”
.. jeg er tilbøjelig til at sige, at det er netop een af teknikkerne - det svarer meget til at diskutere politik med en ‘bevidstgjort’ marxist i 70′erne og 80′erne.”
Man refererer til et lukket system, ingen udenforstående har en kinamands chance for at sætte sig ind i, men som man påstår indeholder alle svarene - til trods for, at selv højt uddannede indenfor trosretningerne konstant og indædt er i totterne på hinanden over, præcis hvad den pågældende sandhed går ud på.
Stærkt troende kristne bruger en anden strategi - de spiller især på mirakler, Gud som trøster og helbreder.
Du kan så ikke stille spørgsmålstegn ved tros-oplevelsen, uden at det opleves som et angreb på dén trøst, der holder mennesker oppe i en svær situation.
“Nu er der inden for såvel kristendom som islam ofte ganske store forskelle i tolkninger af de samme skrifter.”
ENIG!!!
Islam er et fællesgrundlag for et univers, der er præcis lige så mangfoldigt, som dét univers, kristendommen er fællesgrundlag for, og dét, menneskerettighederne er grundlag for.
Og de tre universer overlapper tit og ofte.
Den store anstødssten tror jeg (i forhold til Islam) er det at man oplever en insisteren på meget hårdhændede straffe for visse overtrædelser af love og normer, der i vores øjne er uheldige, men en del af ‘livets almindelige uorden’
Resten er såmænd småting …
“Nu går det jo altså desværre den forkerte vej, både i UK og DK, de først indvandrede muslimer var langt mere moderate end deres børn og børnebørn, og
flere og flere unge (i UK) bliver ortodokse. 37% ønsker dødsstraf for at forlade islam og 40% ønsker sharia indført i UK.”
Ja, det bekymrer sg’u da osse mig!!!
Men, unge har altid været krigeriske idealister.
Læs f. eks. beretningen om matematikeren Evariste Galois i Frankrig i årene efter revolutionen. Det gik dæl’me hedt til - og er ganske underholdende …
Og anarkisternes indbyrdes trakasserier under den spanske borgerkrig.
Og vores egne venstreorienterede i halvfjerdserne ..
Vi må erklære os - tydeligt!! - uenige.
Og ta’ kampen på den demokratiske front.
Så må vi se hvor det ender - der er ingen fremtidsgaranti for ret meget …
Selv Latifi hævder at vi her ikke kan læse haditter eller koranen eller historien om islams start og Profetens rolle, - uden at have studeret som troende ved et muslimsk universitet”
.. jeg er tilbøjelig til at sige, at det er netop een af teknikkerne - det svarer meget til at diskutere politik med en ‘bevidstgjort’ marxist i 70′erne og 80′erne.”
Man refererer til et lukket system, ingen udenforstående har en kinamands chance for at sætte sig ind i, men som man påstår indeholder alle svarene -
————————————————————-
Hvad er problemmet med at have den korrekte kontekst og referenceramme at gå ud fra???
Synes at det er sjovt at ingen har problemer med at det bliver gjort inden for andre fagområder….
Problemet er at du skal tro på forudsætningerne - og på at de er korrekte - før du overhovedet kan diskutere dem.
Sådan er det ikke indenfor andre fagområder - her er forudsætningerne konstant til diskussion.
@ kermit
Så du mener ikke man kan studere buddhisme uden at være buddhist, eller studere kristendom og kristendommens historie uden at være erklæret kristen?
Dem der studerer på teologisk institut på uni, kan jeg godt garantere dig ikke er troende hverken kristne eller muslimer, - de fleste.
Man kan jo netop *studere*, i modsætning til at “æde råt” alle de modificerede og Hollywoodificerede historier om fx Profeten.
Hvorfor skulle MIN læsning af fx Ibn Ishaq, eller en analyse af de forskellige biografier af Muhammed, være dårligere end en muslims?
Fordi en muslim forstår at springe over afsnit som fx beskriver hvordan Profeten personligt huggede hovederne af 600 til 900 jøder?
Eller rettere en følsom kvindelig muslim som Latifi vil sikkert slet ikke røre nogen af de 815 sider i “The Life of Muhammed” - Ibn Ishaqs bog, den største og længste og tidligste biografi. Der er nok alt for mange “Vi dræbte” “så huggede jeg hovedet af ham og bragte det til Profeten” - Man lagde jo ikke fingrene imellem dengang. Og det gjorde vores forfædre vikingerne jo heller ikke på den tid, - vi ser dem bare ikke som forbilleder til evig tid.
Helen ER sufi, uanset om hun vedkender sig det
Nu er det jo lidt svært hele tiden at stikke korancitater ud imod muslimer - ligesom man tilsvarende skulle skose kristne med bibelcitater. Under forudsætning af at der heller ikke bruges citater for at ‘bevidne’ sin religion.
Skriftkloge har altid haft det vanskeligt, når de blev konfronteret med skriftsteder. Både GT, NT, Koranen o.a. hellige bøger rummer mange selvmodsigende udsagn. De er ofte blevet til (hvis man nu afviser at det er GUD selv, som har skrevet dem) over længere perioder og med mange redaktører.
Det må være p r a k s i s, som man skal bedømme en religion på i dag. Og vi hæfter ikke for, hvad enhver der tilhører netop vores religion finder på af uhyrligheder.
Hvad er “islamofobi?!”
http://avisen.dk/blogs/hansenmch/er-sproglige-modsaetning-islamofobi-020408.aspx
Journalist Michael S. Lund har på avisen.dk begået et blogindlæg under titlen ”Koranfilmen er en jihad i et glas vand”.
Jeg umiddelbart er ret enig i Lunds hovedbudskab. Der er nemlig ikke noget nyt under solen i Wilders film, som mest af alt minder om studentikos youtube hjemmebryg.
Det er også beklageligt at Wilders i filmen ikke bruger plads på at vise de betydelige reformkæfter, der rent faktisk findes indenfor islam.
Når det så er sagt, er det en smule bekymrende at en uddannet journalist kan finde på at reducere den nødvendige kritik af (militant) islamisme til en eller anden sygelig og behandlingskrævende psykisk lidelse (et fænomen som konfliktsky halalhippier har ” diagnostiseret” under begrebet islamofobi).
At man ikke har mod til at tage opgøret med islamismen (politisk islam) er sådan set fair nok, MEN at dække dette manglende mod ind under et frontal-angreb på dem, der så rent faktisk tør at tage opgøret er ret uanstændigt.
http://youtube.com/watch?v=2WLoasfOLpQ
Wilders begår den grundlæggende fejl at han ensidigt fremstiller islamisme som dækkende for alle verdens muslimer hvilket han naturligvis skal kritiseres for. MEN det gør nu engang ikke hans kritik af islamismen for mindre relevant. For uanset hvilken kittel Michael S. Lund har iført sig findes der ikke en virksom penicillin imod islamisme.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/12/20/161244.htm?rss=true