Muslimske kvinder indtager nettet

23 02 2008
.
Den politiske blogscene har længe været domineret af islamkritiske danske mænd, men nu tager de muslimske kvinder til genmæle. Det peger mod en fremtid, hvor muslimerne vil blande sig langt mere i samfundsdebatten, siger ekspert.

Af Mikkel Vuorela

De er unge, de er veluddannede og de er ikke bange for at markere sig. Flere muslimske kvinder har opnået stor succes med at blogge om deres holdninger og islamiske baggrund. På den danske topliste over politiske blogs, har to kvinder kæmpet sig op blandt de femten mest læste. De er faktisk blevet så populære, at over 20.000 mennesker hver måned klikker sig ind på deres sider for at læse deres kommentarer til verden udenfor.

”Grunden til at de muslimske kvinders blogs er blevet populære, er fordi de, ligesom mange andre blogs, udtrykker holdninger, som man ikke møder i medierne. Her kan man få et indblik i en verden og nogle synspunkter, som man ellers ikke møder,” siger Lisbeth Klastrup, der forsker i blogging på IT-Uni-versitetet i København.

De mest populære politiske blogs er dog stadig dem, der udtrykker stærkt islamkritiske holdninger, men de nye stemmer er kommet for at blive. 

Den nye generation

Saliha Marie Fettah, der underviser på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet mener, at blog-fænomenet peger mod en fremtid, hvor muslimer vil markere sig langt mere i den hjemlige debat:

”Vi har været vant til den første generation af indvandrere, som ikke havde danskkundskaber. Men i anden generation har vi en gruppe af veluddannede mennesker, og dem kommer vi til at se meget mere til,” siger Saliha Marie Fettah.

Hun forklarer, at der er en klar tendens til, at de unge muslimer blander sig mere i debatten. De er vokset op i Danmark, og de er helt fortrolige med internettets muligheder. Derfor griber de nu chancen for at deltage i diskussionerne på nettet.  

Alle har en holdning til dem

En af de unge kvindelige bloggere er Helen Latifi. Hun er 25 år og studerer medicin på Københavns Universitet. Det er hende og veninden Gülay Kocbay, der skriver de mest populære muslimske blogs.

”Jeg begyndte at blogge for at give noget modspil til den islamofobiske stemning, der hersker i blogland,” forklarer Helen Latifi og fortsætter.

”Vi bidrager med en mangfoldighed, der rykker ved folks forestillinger om, hvordan muslimer er. Folk kan se, at vi er almindelige kvinder med noget på hjerte.”

Helen Latifi har blogget siden maj 2007, og siden da har hendes blog haft over 170.000 besøgende. Selv blev hun meget overrasket over, at så mange interesserede sig for hendes skriverier, men det ansporede kun til at skrive endnu mere.

 ”Jeg vil gerne have, at folk tænker, at vi har mere at byde på end vores slør. At vi er som alle andre.”

Helen Latifi har taget initiativ til at samle alle muslimske bloggere i et netværk, og hun føler, at hendes arbejde kan inspirere endnu flere muslimer til at melde sig under de digitale faner.

 ”Siden vi begyndte, er der kommet flere kvindelige muslimske bloggere. Det er fedt at påvirke den unge generation på den måde, så de gerne vil diskutere med andre, og vise hvem de er,” afslutter Helen Latifi.    

artikel-blogs.jpg


Handlinger

Information

25 responses til “Muslimske kvinder indtager nettet”

23 02 2008
Preben (00:33:53) :

Interessant læsning. Du har da kravlet op på 6. pladsen i stedet for 9.

23 02 2008
Elefanten (07:54:37) :

Helen glemmer at nævne, at det er korpset af kommentatorer, der gør bloggen læseværdig.

Idet Helen systematisk overgås i indsigt, viden, uddannelse, kultur, argumentationskraft og sprogbehandling.

Mærkelig påklædning og medlemskab af en religiøs sekt er ikke kvalifikationer.

23 02 2008
Marodaneren (10:34:40) :

Du er jo en blogstar. ;o) Godt gået, skat!

23 02 2008
Holger (11:37:17) :

Jeg har for længst lagt din og

23 02 2008
Holger (11:49:02) :

Jeg har for længst lagt din og Gülays blog ind som Favoritter. Selv om i nogle gange giver mig røde knopper.
Jeg er vist nok lige så forudindtaget overfor muslimer som andre danskere (muslimske mænd er mandschauvinistiske og kvinderne er undertrykte!).
Så jeg synes det er flot at I tør stå frem og sige jeres meninger, der som regel er meget fornuftige.

23 02 2008
Carsten K (12:02:04) :

Det er flot Helen, at I er så aktive på nettet og lader os forstå muslimske kvinder bedre.

23 02 2008
Jacques d'Biann (13:07:06) :

“Whosoever saves a humanlife is like he has saved the lives of all mankind”

Taqiyya hjælper dig ikke, vi er for mange der ved…

Og desuden: Hvis du er moderat, hvor er billedet så af den muslimske kvinde der ikke går med tørlæde, i dit topbanner?

23 02 2008
Helen Latifi (13:35:38) :

Marodaneren

Tak sis :-)

23 02 2008
R. (15:17:50) :

Det er sørme godt gået af både Helen og Gülay - og fedt at se en blogosfære med mere diversitet. Det så lidt sølle ud for blot et års tid siden.

23 02 2008
Helen Latifi (16:48:23) :

Jeg har lige taget et debatindlæg fra et andet forum, hvor én af debattøren skriver dette her:

De veluddannede, muslimske kvindelige lyder nærmest som fjantede pubertetspiger, der ud over tørklædet går op i islamisk/muslimsk mode, undertrykte og uerfarne i det sexliv, som er en selvfølge for vestlige kvinder, og som et surrogat for 1 stk. hankøn, har erstattet det modsatte køn med kattekillinger, derudover nedrakning af danske kvinder, hvis levevis og fremtoning, de er åbenlyst misundelige på.

Deres blogsuccés er formidabel, da deres kommentatorer for det meste består af en stor flok savlende, særlinge, der er stamgæster dagligt, da de har det svært med frigjorte kvinder i et demokratisk land som Danmark, som de ikke kan behandle efter forgodtbefindende, i lighed med de tabertyper, der henter en brud i Thailand og de tidl. østlande, da de forlængst har opgivet at finde en dansk kvinde, der gider dem.

LOL..jeg er flad af grin! Knud Larsen, KU, LMnord, Tarik, Elefanten og Jørgen - har hun ret!? :-D

23 02 2008
Elefanten (17:05:38) :

Kan man få lov at svare?

Jeg har lige fået slettet to vægtige indlæg og et 3. indlæg står i venteposition.

23 02 2008
Gülay Kocbay (17:10:44) :

Helen det er godt nok et grineren debatindlæg hehehehe :D Hvor fandt du det??
Lad mig gætte hos de gale kvinder??

LOL!!

23 02 2008
Gülay Kocbay (17:11:27) :

er li igang med opg vender tilbage :)

23 02 2008
LMNord (17:23:03) :

-> Helen

Selvfølgelig har vedkommende da ret……

Blandt andet så fandt jeg aldrig en dansk pige….. så jeg fandt mig en grønlandsk….

Nå men nu er det altså også slut med oversprings handlinger for i dag, dvs. ikke flere besøg her og ikke mere “debat”/skænderi med Maltesen hos Gulay

Jeg må have skrevet den MBA opgave færdig og forberede mig til mandag morgen, hvor min nye britiske chef forventer at jeg har en plan klar for vores management system for 2008 så vi kan briefe vores nordiske ledelses team. Samtidig med at børne trods alt har en fornemmelse af at ha’ en far.

I guder hvor er jeg en taber….

23 02 2008
Helen Latifi (17:27:27) :

Elefanten

Du skal ik svine selve blogejeren til! Det er mit eneste krav, for du er sat på moderation nu, da alle dine indlæg udviste en personlig hetz og løgne imod min person.

Gulay

Jeg fandt det inde på avisen.dk . :-)

23 02 2008
LMNord (17:37:08) :

-> Helen.

Mht. diskussionen omkring dødstraf (”USA henretter psykisk ….” ;) så ville det være rart om du ville kommentere Knud Larsen, Jørgens og mit indlæg.

Vi vil jo så gerne forstå hvad der rører sig under tørklædet :-)

23 02 2008
Den Savlende Særling (aka. Jørgen Latifi) (18:42:50) :

@ Helen

[De muslimske pigers] blogsuccés er formidabel, da deres kommentatorer for det meste består af en stor flok savlende særlinge, der er stamgæster dagligt, da de har det svært med frigjorte kvinder i et demokratisk land som Danmark, som de ikke kan behandle efter forgodtbefindende.

Doh! Why, you little …! :evil:

Bortset fra det, er det, debattricen mener ikke, at eftersom du og Gülay er sådan nogle tutte-nuttede, plysbamse-elskende kattekillings-fetichister, der aldrig får noget på den dumme, så må jeres faste skribenter være mindst lige så hormonforstyrrede - ellers ville de vel ikke spilde tiden med at skrive på jeres blogs?

Sådan vælger jeg i hvert fald at forstå hendes budskab. ;)

Den Savlende Særling (aka. “Jørgen” ;)

PS! Har du et link til indlægget? Hende der skrev det, kalder vel ikke tilfældigvis sig selv “Miss Chatelaine?”

23 02 2008
Knud Larsen, KU, LMnord, Tarik, Elefanten og Jørgen (18:45:37) :

@ Helen

Ka’ du så se at få svaret ordentligt på vores indlæg ovre i dødstrafstråden - ellers kommer vi med vores østeuropæiske thai-koner og savler på dig!

Hrmf!!!

Knud Larsen, KU, LMnord, Tarik, Elefanten og Jørgen

24 02 2008
Helen Latifi (00:36:08) :

Hehe :-D

LOL

Okey alle i savlende særlinge, nu synes jeg da snart, at den tråd skal lukkes over på dødstrafsindlægget. Hvis i er i tvivl så læs indlægget engang til og se mine kommentarer.

Livet går videre på bloggen.

24 02 2008
Knud Larsen, KU, LMnord, Tarik, Elefanten og Jørgen (01:54:22) :

@ Elefanten

Tag at sende kopier af dine censurerede indlæg til

jeg.oensker.at.vaere.anonym@gmail.com
noedvendighed@hotmail.com

Så læser LMnord og undertegnede dem, og så er de da ikke gået helt til spilde ;)

I mellemtiden anbefaler jeg, at du digter videre på nedenstående sang, som jeg har skrevet til alle moderationers moder, Helen “Kimpo” Latifi:

Melodi: “Jeg er på Rekreation” (Tak til Uzay & Røde Mor)

Jeg er på Moderation

Nej, hvor er dog Helens blog fantastisk
Hendes layout er som neonrør
Og hendes argumenter er som støbt i plastik

Jeg står her midt blandt ‘foberne
og lytter til de hellige der kagler
løs om the religion of peace
og at man ikke må spise gris
- mens de præker og hallucinerer og savler

Solen synker over Blogistan
mens Allah skinner ned på vandet
ned på Helen ja, og Elefanten med
og på de islamofile der leger i sandet

Jeg er på moderation
og jeg ville ikke bytte for en million
Det er så skønt at bli censureret
det er så dejligt at bli negligeret

(Digt videre herfra) ;)

Med venlig hilsen

Jørgen

Jørgen

24 02 2008
Jørgen (01:55:09) :

(Ups, glemte at rette mit navn - he-he)

24 02 2008
Helen Latifi (13:10:54) :

Tak for digtet - du er en født poetiker Jørgen.

Hehe savlende særlinge - jeg er stadig flad af grin. Ordet “savlende særlinge” har virkelig sat sig fast i min hjerne. LOL

24 02 2008
Jørgen (14:35:17) :

@ Helen

Ordet “savlende særlinge” har virkelig sat sig fast i min hjerne. LOL

Ja, der kan du bare se, så lærte du en ny vending. Tilsvarende kan jeg anbefale “mimrende mimoser” (nærtagne senildemente), “mongoloide muslimer” (folk fra Ulan Bator) og “lesbiske lækkernumser” (folk som fx vores alle sammens CENSURERET!)

Rent teknisk kaldes begrebet alliteration - dvs. bogstavrim, hvor man kæder ord sammen vha. deres forbogstav for at opnå vellyd, fx Helen hadede harsk halalkød hjemme hos Hassan & Hansine, hvis halvgamle HTH-køkken hun huskede [som] hammer haram.

Class dismissed! Til næste gang bedes I læse om assonans og konsonans på side 67 til 111 i grundbogen. ;)

Jørgen

24 02 2008
Muslimske kvinder indtager nettet! « Islamic87Voice Weblog (19:53:49) :

[...] Muslimske kvinder indtager nettet [...]

8 03 2008
Amila Jasarevic (17:28:34) :

Yayyy, jeg er med på det ene lille billede :p

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse opmærkninger : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>