Integration i blå spejderuniformer - smukt!

»Det er chili,« fastslår otteårige Ahmed, da spejderlederen Marianne Jamal holder skeen med hvidløgspulver op under hans næse. Lugtelegen er en af aftenens aktiviteter i Isbjergparkens lokaler, der over vinteren har fungeret som spejderhus for de ca. 20 spejdere fra kvarteret. Med et spejdertørklæde for øjnene skal de alle snuse til en række krydderier for at gætte, hvad det er.

Spejderleder Torben Knudsen forklarer, at de indendørs rammer sætter begrænsninger for spejderaktiviteterne, som denne aften udover lugtelegen består af råbåndsknob, regler for brug af dolk, sav og økse samt introduktion til kort og kompas. Færdigheder, der skal bruges i praksis, når gruppen i løbet af de næste uger flytter spejdermøderne til 1. Vardegruppes spejderhytte, hvis udendørsarealer rummer plads til lejrliv og friluftsaktiviteter. Her skal spejderne fra Isbjergparken efter sommerferien integreres i en eksisterende DDS-gruppe, der tæller 30 blå spejdere.

Vigtigt fællesskab

Torben Knudsen understreger, at fællesskabet mellem de børn, der er født af forældre fra andre lande, og de danske børn er vigtig, hvis integrationen skal lykkes.

»Det handler om, at de skal lære hinanden bedre at kende og lære at arbejde sammen,« forklarer han og fastslår, at man for at nærme sig hinanden er nødt til at gå på kompromis med nogle ting. De muslimske medlemmer må ikke spise svinekød, så derfor var vi nødt til at købe nye potter og pander, som aldrig havde været i berøring med det. Vi er det eneste korps, som ikke forkynder kristendommen. Til gengæld står der i vores spejderlov, at enhver selv må finde sin egen tro, men samtidig skal have respekt for andres religion. Derfor ser jeg heller ingen problemer i, at en af vore ledere bærer tørklæde,« fastslår han.

Torben Knudsen fortæller, at projektet begyndte med, at to unge piger med anden etnisk baggrund end dansk i løbet af et halvt år lærte at være spejderledere. Det er ifølge Noman Malik, minoritetskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, den rigtige måde at gribe opgaven an på.

»Tidligere har forældre med anden etnisk baggrund været tilbageholdende med at sende deres børn med på spejderlejr, især når det gjaldt døtrene. Men ved at have rollemodeller med samme baggrund får forældrene tillid til spejderlederne og giver børnene lov til at være med,«

Det, der manglede

Noman Malik vurderer, at uddannelsen af unge lokale ledere og målsætningen om indslusning i en dansk gruppe har været det, der manglede i tidligere integrationsprojekter hos spejderne.

Både KFUM-spejderne og Det Danske Spejderkorps har forsøgt at oprette spejdergrupper i eksisterende palæstinensiske foreninger. Men da der både manglede danske deltagere og medlemmer med kendskab til spejdertraditionerne, ophørte grupperne efter kort tid.

I Varde havde 19-årige Marianne Jamal, som har palæstinensisk baggrund, aldrig gået til spejder , før hun sagde ja til at deltage i integrationsprojektet.

»Det er sjovt at være sammen med børnene og at lære dem nye ting,« siger hun og forklarer, at hun efter sin studentereksamen håber at kunne bruge erfaringerne fra lederarbejdet i en uddannelse som pædagog, lærer eller socialrådgiver.

Lærer at løse konflikter

Men ifølge Abderrazak Jenayah, formand for integrationsrådet i Varde, kan projektet lære Ahmed og hans spejderkammerater langt mere end de klassiske spejderfærdigheder.

»Når man deltager i foreningslivet, lærer man at løse konflikter ved at høre andres meninger. Det giver en god demokratisk forståelse af samfundet i det hele taget,« siger han og minder om, at det danske foreningsliv ikke er en selvfølge for borgere, som kommer fra andre lande. I udlandet er det ofte fællesskabet med familien, der betyder mest. Derfor er der mange med anden etnisk baggrund, der ikke kender til det frivillige foreningsliv, som bygger på, at man giver noget af sig selv og gør noget for andre,« 

Den samme holdning finder man hos KFUM-spejderne og DDS, som henviser til, at spejdere i andre lande påtager sig en række samfundsopgaver som f.eks. undervisning af børn eller pleje af syge mennesker.

Mere tilbageholdende er FDF (Frivilligt Drenge- og pige Forbund) og De grønne pigespejdere, som ikke har nogen fastlagt integrationspolitik. Begge korps påpeger dog, at alle uanset baggrund er velkomne som medlemmer hos dem, så længe de kan acceptere, at korpsene - lige som KFUM-spejderne - bygger på et kristent grundlag.

De fleste af spejderne i Isbjergparkens lokaler bor i kvarterets boligblokke, og lidt over halvdelen af dem har ifølge Torben Knudsen en anden etnisk baggrund end dansk.

Selv om integrationsprojektet i Varde er det eneste af sin art, har de fire korps, som tilsammen tæller omkring 80.000 medlemmer, hver især medlemmer med anden etnisk baggrund. Ifølge Noman Malik fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der bl.a. tæller landets spejderkorps, er den udvikling stigende.

Det smitter af

Trods de seneste seks års mislykkede integrationsforsøg afviser han, at man helt skal afskaffe de særskilte projekter for udelukkende at satse på at integrere de børn med anden etnisk baggrund, der selv henvender sig.

»Et projekt gavner ikke kun dets egne deltagere, men skaber en større positiv opmæksomhed om emnet i det hele taget,« forklarer han og påpeger, at projektet i Varde ikke kun handler om vestjysk integration. Den slags projekter smitter af, så unge med anden etnisk baggrund andre steder i landet oplever, at spejderarbejdet også er noget for dem.«

Dejlige nyheder i Jyllandsposten idag…