Og når man ser på de troendes opførsel, har denne moralisme ikke den store effekt. Bortset fra, at der ikke er så mange muslimske spritbilister.

Elefanten Skrev:

“Kritik af andres religionsudøvelse er i virkeligheden en form for blasfemi.”

Blasfemi/Kufr, er når man sidestiller Gud med andre guder, eller når man benægter Gud. Derefter er der underlæggende former for mindre-Kufr, og disse kræver en længere forklaring: én af disse er, når en person drikker alkohol, så vil han på Dommens Dag være i samme fold med Kuffâr; en anden er, når man benægter Profeten Mohammad (sa). Men der ligger ikke Kufr bag rettelsen af andres religionsudøvelse, og må vi søge ly hos Allâh (jwa) for denne bemærkning, da det er pålagt enhver muslimsk mand og kvinde at påbyde det gode og forbyde det onde.

Men for at svare mere konkret, så er der ingen, der kritiserer. For mit vedkommende, så påpeger jeg og desuagtet undskylder; men påbydelsen er en påbydelse, som enhver muslim er pålagt, og påbydelsen af det gode og forbydelsen af det onde forblev Ahlul Bayt (as) med at tage hånd om, og vi har utallige beretninger, der fortæller os, hvordan Ahlul Bayt (as) plejede at rette folks fejl.

________________________________________

Der var engang, hvor Imam Mohammad al-Jawad (as) gik forbi et hjem og hørte, at der kom højtlydende musik fra hjemmet, og ud fra hjemmet kom en konkubine.

Så spurgte Imamen (as) hende: “Er din herre en herre, eller er han en tjener?”

Så svarede konkubinen: “Han er en herre.”

Så sagde Imamen (as): “Sandelig, hvis han var en tjener, så ville han have adlydt Gud”

Derefter gik Imamen (as), og konkubinen gik derefter ind til sin herre og fortalte ham, hvad hun havde hørt Imamen (as) sige; da han hørte dette, løb han ud efter Imamen (as) og begyndte at græde og søge tilgivelse hos Gud.
_________________________________________

Ovenstående kan misforståes som kritik, men i essensen prøver Imamen (as) blot at forholde sig til dét, at påbyde det gode og forbyde det onde, ved at henvise til en urigtig handling hos folk. Han kritiserer ikke nogen, han behjælper.

Og igen, så mente jeg ikke noget ondt, og er yderst glad for, at denne Søster har fundet vej til Islam.

Wa’Salaam, Bani Hashim

Der findes sufier i hele den muslimske verden. Sofister er en græsk filosofisk retning. Men hvis du er interesseret skulle du næsten kontakte MID angående Shaykh Abdul Wahid Shakir Morrone fra Al-Ghazali-instituttet i Sverige og hans undervisning. Udover det kan jeg anbefale at tage til seminar med Imam Zaid Shaker fra Zaytuna Institutet den 8. April.

Peace..

Men sufisme? jeg vidste ikke at der fandtes sufister her i landet, for jeg er lidt interesseret i deres tankegang og vil lærer lidt mere om den…

Hvis hr. Olsen er medlem af en sær sekt, kan han imidlertid godt blive udsat for den nævnte form for blasfemi. Hr. Olsen kan forhåbentlig tage sig sammen til at melde sig ud af sekten.

Når jeg læser overskriften, så bringer det varme og fryd i hjertet, og er yderst spændt på at læse indholdet, og måske forventningsfuldt venter jeg at se et billede (som medfølger teksten), der illustrerer et hus, måske en stue med islamiske billeder, eller for den sags skyld, et billede af et bord med en åben Qur’ân (fra denne Søsters hjem), men når jeg ser billedet, så bør man som muslim “påbyde det gode og forbyde det onde”, og derfor vil jeg med al broderlig hensigt blot påminde, at billedet ikke på nogen måde illustrerer en praktiserende muslimsk kvinde.

Når man skriver praktiserende, så bør man få sig et billede af Frue Fatimah al-Zahra (as) eller Zaynab (as), men når jeg ser dette billede, så ser jeg ikke andet end en muslimsk kvinde. Nok pga. tørklædet, der er viklet om hendes hoved, men dog på ingen måde ser jeg en “praktiserende” muslimsk kvinde. For en praktiserende muslimsk kvinde vil aldrig stille sig op til fotografering på den måde.

Jeg håber ikke, at jeg er kommet med negative eller respektløse bemærkninger. Hvis jeg har, så håber jeg, at Allâh (jwa) tilgiver mig, og at I ligeledes tilgiver mig.

Wa’Salaam, Bani Hashim