Søndagsfilmen: Cities of Light - The rise and fall of Islamic Spain

For dem der har interesse i Al-Andalus og muslimsk tilstedeværelse i Spainen fra 700-tallet til 1500-tallet. En flot præsentation af sameksistens, konflikt og kulturmøde mellem Spaniens muslimer, jøder og kristne.

Se filmen i høj kvalitet her.

- 

Et historisk tilbageblik på Islams guldalder

Efterhånden er der mange historikere og orientalister, som er vidende om den store betydning, som islam, muslimer og islamisk kultur har haft for Europa. Men undertiden kan der skabes en fornemmelse af, at det i almindelighed ikke er alle, som deler denne viden. Derfor er det af flere årsager vigtigt at gøre opmærksom på og formidle viden om det betydningsfulde møde, der var mellem kristne og muslimer i Middel-alderen. Nogle tror, at det altid var konflikt og krig, som tegnede dags-ordenen mellem kristenheden og islam, men heri tager man afgørende fejl. Kendsgerningen var, at kristne og muslimer på trods af korstog og strid havde relationer, som havde stor betydning - ikke mindst for Europa og for europæisk kultur.

Muslimers forbindelse til og tilstedeværelse i europæisk kultur strækker sig over mange hundrede år. Det bedste eksempel er de muslimske statsdannelser i Spanien gennem ca. 700 år. Dette er veldokumenterede historiske perioder, som viser veje til frugtbar sameksistens mellem religioner og kulturer på en måde, som mange i vor tid både kunne og burde tage ved lære af. Der er ingen tvivl om, at den muslimske verden i Middelalderen var førende f.eks. inden for videnskab og kultur. Den danske historiker Troels-Lund siger det således:

“Mens der således var lavt og kvalmt i Europas snævre skolestue Middelalderen igennem, trivedes fremskridt og friluftsliv andetsteds. Det var det begavede arabiske folk, som tog arven op efter grækere, romere og jøder og førte menneskehedens sag et par skridt videre fremad … retningen af det fremskridt, som menneskeheden gjorde under arabernes ledelse, lader sig kortest betegne ved religiøs tolerance. Men hermed var givet en anvisning på et dybere syn, det syn som kaldæerne havde anet, men atter givet slip på for at havne i blot stjernetydning, det syn som jøderne havde grebet, men så ofte havde tabt på ny for at nøjes med blot en nationalgud: Synet af den høje verdenssal, hvor hverken lys eller mørke, sol eller måne er øverste herre, men alle kun tjenere for den ene usynlige, evige Gud.”

Troels-Lunds syn er ikke helt galt. Vel vidende at Middelalderen i Europa ikke var helt så mørk, som mange vil gøre den til, er det en kendt sag, at studerende fra mange europæiske lande søgte universiteterne i Cordoba og Granada i det muslimske Spanien for at blive undervist af muslimske lærere og videnskabsmænd.

Man må indrømme, at videnskab og filosofi ikke ville have nået samme højder uden de muslimske bidrag dertil. Dette bevidnes af professor Watt, som fastslår, at når man til fulde bliver klar over de arabiske videnskabelige bidrag, må man erkende, at den europæiske udvikling uden disse ville have formet sig anderledes. Araberne var ikke blot overbringere af græsk tankegang, men de udviklede dens grænser i betydelig grad.

I den periode, hvor Europa var præget af manglende udvikling, var man i det muslimske Spanien på sit højeste m.h.t. videnskab og kultur. Kaliffen Al-Hakam II var også yderst lærd. Han grundlagde 27 nye skoler og oprettede lærerstillinger ved universitetet i Cordoba, hvor biblioteket rummede 400.000 katalogiserede værker. Cordoba havde 37 andre biblioteker, utallige boghandler, 800 offentlige skoler, 600 moskeer, 150 hospitaler, 900 offentlige badeanstalter og 80.000 forretninger. Fortove var almindelige, og gadebelysningen her var den første i Europa. Herskerne her, f.eks. kaliffen Abdur Rahman III, havde diplomatiske forbindelser med paven, kejseren af Konstantinopel og de fleste større europæiske konger på sin tid.

- 

Restriktion af frie tanker kvalte Islams storhedstid

I slutningen af 1200-tallet og i de følgende århundreder gik det støt tilbage for den arabiske civilisation. Forskerne ved ikke, præcis hvad der gik galt. Mange her peget på, at det var islamiske dogmatisme, der satte stopper for guldalderens frie tanke. Koranens budskaber, som engang havde været drivkraft for videbegær og forskning, blev nu tolket på en anderledes restriktiv måde, og videnskaben blev fortrængt af religiøse påbud. Eksempelvis tordnede den arabiske imamer allerede i 1100-tallet mod matematikken, som han kaldte en kraft vendt mod islam og et rusmiddel, der svækkede troen.

Andre forskere har hæftet sig ved ufred og dårlig økonomi. Blodtørstige mongolske rytterskarer hærgede den østlige den af riget, og i 1258 indtraf katastrofen, da metropolen Baghdad blev plyndret og raseret. Samtidig kvalte krige, skatter og statsmonopoler handelslivet. Som den arabiske historiker Ibn Khaldun udtrykte det i 1300-tallet, fordufter tilskyndelsen til kulturel aktivitet, når skatten stiger og fortjenesterne udebliver. Men samtidige med at der islamiske rige gik under, åbnede der sig en helt ny verden af viden for europæerne.

Oversættelsen af de arabiske tekster blev begyndelsen på renæssancen, hvor Europa genopdagede antikkens lærdom. Men nok så vigtig var det, at den arabiske videnskab udfordrede den kristne kirkes verdensbillede. De nye tanker var med til at frigøre videnskaben fra troen -en proces, som var en forudsætning for den moderne videnskabs opblomstring i 1700-tallet. Selv om den arabiske guldalder ebbede ud for 700 år siden, har den sat sig varige spor helt frem til i dag.

Mit hjerte græder….