Islamisk parti var et aprilsnar

31 03 2008

Store dele af den danske presse faldt i med begge ben skriver Nyhedsavisen:

Et nyt politisk parti, der skulle kæmpe for at fjerne 24-års reglen, få islam på skoleskemaet og at forbyde abort.

Men det er alt sammen en lidt for tidlig aprilsnar, erkender folkene bag ”Islam Demokraterne”, som på deres hjemmeside skriver:

“Vores formål med at lave det her er for at illustrere, hvordan muslimer bliver dæmoniseret i visse medier. Vores erklærede mål er at gøre op med denne dæmonisering i medierne”

Gruppen ville have holdt aprilsnaren hemmelig til i morgen, men på grund af den store opmærksomhed har de følt sig nødsaget til at afsløre blufnumret nu.

Grineren :-) !


Handlinger

Information

13 responses til “Islamisk parti var et aprilsnar”

1 04 2008
Tarik (00:30:31) :

Føj for nogle problem-indvandrere, de burde sendes hjem til Muslimistan, indtil de kan lære at tilpasse sig basale normer for opførsel i deres værtsland:

MAN LAVER SGU DA IKKE APRILSNAR D. 31. MARTS!!!

Een ting er, at de ikke lærer sproget, men at de også tager fejl af kalenderen…

Her er brug for nogle skarpe fordømmelser, ANKER, det må være en sag for dig! :D

1 04 2008
Ulla Lauridsen (09:39:49) :

Ha ha ha… men det er egentlig synd. Bortset fra at der næppe er noget samtlige 300.00 danske muslimer kan blive enige om, er det da en fin idé at lave et parti, der kan samle en særlig “muslimsk” debat op i politisk regi, lidt ligesom det nu hedengangne Kristeligt folkeparti/kristendemokraterne.
Måske et fælles parti for de religiøst konservative (anti-homo, anti-abort, anti-genmanipulation, anti-skilsmisse, anti-hor, anti-prostitution etc.) i alle religioner?

1 04 2008
Anker (09:46:59) :

@ Kære Tarik

Du burde vide, at jeg er demokrat samt bekender mig til FNs- og ikke Cairo-erklæringens udgave af menneskerettighederne.
Alle demokratisk (en gang til: DEMOKRATISK) sindede mennesker og partier er velkomne. Og jeg forsøger at vente med ”ildgivningen” – indtil jeg har identificeret objektet som værdigt til ”beskydning”.
Dog har jeg aldrig brudt mig om navnet Kristendemokraterne. Navnet postulerer, at der skulle være en særlig kvalitet i religiøsitet. Faktisk mener jeg, at religion er en gift, der (fordi den får mennesker til at slå hjernen fra) er- og har været- skyld i megen djævelskab på denne jord.
Fordi jeg sætter den personlige frihed højt, er jeg også (i modsætning til dig) ganske enig med manden der siger dette.
”Muslimske piger i Svendborg skal smide tørklædet. I hvert fald dem under 18 år.”
http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Svendborg/2008/03/31/110200.htm
Og rigtigt. – jeg tror ikke på, at en kraftig brug af ”lavendelolie” i enhver debat flytter noget som helst.

1 04 2008
Amila Jašarević (10:09:06) :

De skal smide tørklædet, og man kalder det frihed. Interessant.

1 04 2008
Huset (12:17:43) :

@Anker

Mener du æ t e r i s k lavendelsolie? Fordi debatten ikke altid dufter af violer?

1 04 2008
Tarik (16:27:36) :

Nej, Amila, Anker vil da ikke tvinge hovedbeklædningen af nogen, han sætter jo den personlige frihed højt…

Det var jo bare Ankers APRILSNAR!!!!

2 04 2008
Anker (08:04:59) :

@ Tarik

”Nej, Amila, Anker vil da ikke tvinge hovedbeklædningen af nogen, han sætter jo den personlige frihed højt…”

Rigtigt, han sætter den personlige frihed så højt, at han til enhver tid vil gå i rette med mørkets mænd og kvinder, der kalder det personlig frihed:

Når de – som visse imamer – hævder at det ikke er til diskussion om skolepiger skal bære tørklæde – for det skal de. Eller som Akkari opfordrer til at slå og sparke piger, der går uden tørklæde.

Når det foregår som f.eks. på Vester Borgerdyd Gymnasium, hvor tørklæde-folket udøvede et voldsomt gruppepres mod muslimske piger uden tørklæde. Eller når tørklædet introduceres over for skolepiger med trusler, tvang og vold som beskrevet i den franske Obin-rapport.
Hvad skete der f.eks. med pigen Sonyas ”personlige frihed” kære Tarik. Den endte på bunden af Præstø Havn - http://www.bt.dk/article/20080311/krimi/80311089/

Man bør være ekstremt meget på vagt over for brugen af ordet ”personlig frihed” i en kultur, der betegner det som personlig frihed for småpiger, at tvinger dem til at indgå ægteskab helt ned til 10-12-års alderen. Vil du have et link om, hvor mange muslimske piger, der opsøger myndigheder og krisecentre for at undgå ”den personlige frihed” i et arrangeret –tvangs- ægteskab, så er jeg leveringsdygtig?

Og hvordan er det lige med den personlige frihed, når det gælder tilladelse til, at en muslimsk kvinde indgår ægteskab med en ikke-muslim?
Hvordan er det lige med den personlige frihed, for en muslim der vælger at forlade Islam eller direkte konverterer til en anden tro?
Eller hvad med den personlige frihed i forbindelse med de ”hyggelige” omskæringer af piger?

Jeg er helt enig med Medhat Khattab, med Chahdortt Djavann og de mange andre, der mener at tørkilædet er undertrykkende og ikke hører hjemme i f.eks vore skoler. http://www.information.dk/132858

Min tillid til muslimers fortolkning af begrebet ”personlig frihed” er ikke eksisterende.
Eksempel: Cairo-erklæringen om OIC-landenes forståelse af begrebet menneskerettigheder.

Den personlige frihed betyder ikke frihed for imamer og tørklædefolket til at intimidere andre. Det burde være til at forstå.

Kan man ikke leve uden at udleve denne herefolksmentalitet over for piger, så findes der ca. 57 lande, der praktiserer Tariks forståelse af begrebet personlig frihed. Her kan tørklædefikserede imamer og andre med et forvokset tørklædegen udleve deres absurde menneskeforagtende lyst til at dominere (sparke og slå) småpiger og kvinder, der ikke bærer tørklæde.

2 04 2008
mohammedjawad (09:41:05) :

kedelig aprilsnar…

2 04 2008
Tarik (15:45:24) :

Du gør det igen, ANKER, tæppebomber alle med et muslimsk navn med alverdens synder! Det er INGEN af os, der går ind for tvang, Anker, så drop at gøre min “forståelse af personlig frihed” til noget der praktiseres i Saudiarabien!!! Personlig frihed er at personer selv bestemmer. Jeg lægger IKKE andet i det! Det er dig, der har en pudsig fortolkning af personlig frihed som forbud og tvang, ikke mig.

Jeg kunne skrive en ligeså lang og tåbelig anklage imod alle kristne, der underkender deres personlige frihed til at gå med kors om halsen eller hænge et på væggen. Jeg kunne kalde dem “Inkvisitionens lejetropper, fortalere for århundreders kvindeundertrykkelse og hekseafbrændinger og jødeudryddelser og formørket overtro!” Og konkludere, at sådanne menneskers frihedsbegreb vil jeg bare ikke tage for gode varer, hvorfor FORBUD og STRAF og UDVISNING og andre tiltag kræves for at beskytte MIN eneste SANDE forståelse af “personlig frihed”, der går ud på at diktere andre deres påklædning…

Du indrømmer det jo selv: “Min tillid til muslimers fortolkning af begrebet ”personlig frihed” er ikke eksisterende.”

Therein lies the rub. Du er LIGEGLAD med argumenter, for når de fremsættes af “muslimer” - uanset hvilken af slagsen - så har du ikke tillid til de mener det, de siger. Så forstår jeg bare slet ikke hvorfor du overhovedet prøver at argumentere med os.

2 04 2008
Anker (17:18:34) :

@ Tarik

Du inviterede selv til dans – Tarik, OK?

I øvrigt kan man ikke beskylde dig for at forholde dig til noget som helst, af det jeg skrev om imamernes krav og trusler, gruppe-tvang og tørklæde-mobning i skolerne a la ”duer ikke en god muslim”, etc., (Vester Borgerdyd); Obin-rapporten der førte til fransk tørkklædeforbud i skolerne, Sonye, tvangsægteskaber- og ægteskab med småpiger., forbud mod ægteskab uden for religionen, forfølgelse af frafaldene, OIC = den samlede muslimske verdens (staters) forhold til menneskeretigheder og dermed personlig frihed, jfr. Cairo-erklæringen.
Alt er dagsaktuelle emner

Du skriver: ” Jeg kunne kalde dem “Inkvisitionens lejetropper, fortalere for århundreders kvindeundertrykkelse og hekseafbrændinger og ødeudryddelser og formørket overtro!”
Ja – du har helt og aldeles ret Tarik – og du burde egentlig tage 30-års krigen (en modbydelig religionskrig) med på listen over det europæiske menneskes dårskab.

Men du glemmer to væsentlig ting:
1) Vi taler åbent om det – ytringsfriheden er det skarpeste våben imod gentagelser af vanvidet, derfor skal den forsvares hele vejen, og -
2) Du bliver nødt til at skrive om inkvisitionen, vindeundertrykkelse, jødeforfølgelse og formørket overtro (=religion) i datid.

Det er forskellen.

2 04 2008
Tarik (19:43:27) :

Anker, jeg forholder mig til personlig frihed. Dermed siger jeg selvfølgelig også, at jeg ikke accepterer, at nogen tvinges til at bære tørklæde. Men et forbud mod tørklæde er at gå i den modsatte grøft. Det kan du ikke seriøst kalde “personlig frihed”.

1) Jeg har altid 100% forsvaret ytringsfriheden, også til at tegne og gøre ved.

2) Hvis jeg vil skrive i nutid, kan jeg tale om militante abortmodstandere, om zionistisk apartheid i det hellige land og om kristne, der nægter evolutionslæren… Men jeg vil jo IKKE beskylde DIG for noget af det. Jeg vil IKKE afspore debatten med at skrive om en masse uhyrligheder, der intet har med dine argumenter at gøre. Jeg tager dine argumenter seriøst: du vil forbyde piger en så elementær del af deres personlige frihed som at trække et stykke stof omkring hovedet! Det er ikke frihed! Der ligeså lidt frihed som at blive TVUNGET til at gå med tørklæde! Kan vi ikke blive enige om, at alle selv skal kunne bestemme?

2 04 2008
Tarik (19:44:42) :

PS: Men helt okay med dansen, selv om du tramper på fødderne af dine dansepartere.. :D

2 04 2008
Anker (20:17:46) :

@ Tarik
Jeg anklager ikke DIG for f.eks. OIC-landenes syn på menneskerettigheder. for lod eller del i Sonyas skæbne, etc.
Jeg konstaterer bare, at sådan ser verden ud anno 2008.

Og vi kan måske enes om, at det er op til os alle, at gøre verden til et bedre sted at leve – for alle.

Jeg vil ikke forbyde nogen (og absolut ikke personer over 18 år) at bære tørklæde privat eller i det offentlige rum.

Men jeg mener helt ubetinget, at det er en samfundsopgave at beskytte umodne børn og unge (under 18-år) mod ensretning, pres og intimidering. Vi skal ikke af ren berøringsangst tolerere den vold og tvang, der er beskrevet i den franske rapport – og som altså her i landet ”anbefales” af visse imamer.
Vi skal ikke i Europa – i misforstået tolerance, nægte unge mennesker den frihed, der i øvrigt gælder for alle andre.
Efter at have sat mig ind i tingene finder jeg den franske tørklædeordning særdeles tiltalende – og ikke mindst nødvendig for at undgå uhyrlighederne.

Dem der ikke KAN leve med en sådan ordning – og vi urenes dekadente livsstil - må så tage ophold i et af OIC-landene.
For det er ikke min – eller europæernes pligt passivt at medvirke til tvang, undertrykkelse og ufrihed over for umyndige unge piger.

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse opmærkninger : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>